Selvstyret og Tandlægeforeningen Region Grønland er enige om 4 årig overenskomst

Efter 4 dages intensive forhandlinger nåede Selvstyret og Tandlægeforeningen Region Grønland til enighed om en fireårig aftale. Den opnåede aftale skal nu til afstemning og efterfølgende godkendes af Naalakkersuisut. Hvis medlemmerne siger ja, træder den nye overenskomstaftale i kraft fra den 1. april 2020 til den 31. marts 2024. Med aftalen sikres blandt andet en reallønsfremgang med fokus på fastholdelse og rekruttering, fuld løn under barsel samt administrative forenklinger. Aftalen dækker de offentligt ansatte tandlæger i Grønland.

For yderligere information kontakt da forhandlingschef Frederik Schmidt på mail fsch@nanoq.gl eller tlf. 346616.