Forkert at tegne et kollaps i det grønlandske fiskeri

Kommentar til artiklen ”Fiskerikollaps i gang i Grønland” bragt på Altinget.dk den 5. marts 2020

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug har med interesse læst artiklen ”Fiskerikollaps i gang i Grønland” på altinget.dk. Naalakkersuisoq kan dog ikke genkende postulaterne om et igangværende kollaps i det grønlandske fiskeri.

Vores fiskeri består af alt fra små joller til nogle af verdens mest effektive havgående trawlere. Vi fisker rejer, hellefisk, torsk, makrel, snekrabber og stenbidere m.v. Vi har individuel forvaltning af de enkelte arter, og bæredygtighedscertifikater på flere af vores fiskerier. Hvert år fastsætter et samlet Naalakkersuisut kvoterne og i fiskerier, hvor der ikke er individuelle omsættelige kvoter, fordeler Naalakkersuisut kvoterne til fiskerne.

Den samlede værdi af kystnær hellefisk og torsk er kun en brøkdel af det samlede fiskeri. Det er derfor som minimum en overdrivelse at skrive at ”store dele af grønlandsk fiskeri er ved at kollapse”. Det er uden sammenhæng med virkeligheden, når vi på baggrund af indhandlingsdata kan betragte, at værdien af indhandlinger i det kystnære fiskeri er steget fra 735 million kroner i 2013 til 1.235 million kroner i 2019. Dette er en stigning på 500 million kroner over en periode på 6 år. Fra 2018 til 2019 observerede vi en stigning på 148 million kroner Der er således svært at se konkrete beviser på det omtalte kollaps på nuværende tidspunkt.

Med hensyn til kystnær hellefisk, er jeg ikke enig i artiklens fremstilling. Der er i 2019 fisket 23.067 tons kvoteret hellefisk kystnært i Grønland. Dette dækker forvaltningsområderne i Diskobugten, Uummannaq, og Upernavik, som samlet er område 47, hvor vi har kvoteret fiskeri efter hellefisk kystnært. Til sammenligning er summen af rådgivningen for de tre områder 16.250 tons. Således endte det kvoterede optag af hellefisk i 2019 på 42 procent over den videnskabelige rådgivning, og ikke de 81 procent som fremført i artiklen.

Hvad angår kystnær torsk kan jeg se, at artiklen har sammenblandet to forskellige rådgivninger; den tidligere, der vedrørte indenskærs området, og den nye der vedrører indenskærs bestanden. Idet det er to forskellige rådgivninger, kan man ikke tale om at den er faldet med 9.000 tons. Vores kystnære torskefiskeri foregår på ca. 50 procent af den indenskærs bestand og 50 procent på fisk fra udenskærs bestande. Derfor kan et fiskeri godt, i dette tilfælde, overholde ICES rådgivningen på den indenskærs bestand, selvom fangsterne i det indenskærs område ligger over rådgivningen. Anbefalingen for det kystnære fiskeri var således på 14.500 tons i 2019, hvor der er taget højde for bestandssammensætningen i de indenskærs områder.

Jeg skal gøre. opmærksom på, at Naalakkersuisut holder nøje opsyn med udviklingen af hele fiskeriet året igennem og tager helhedsmæssige forvaltningsmæssige hensyn, hvor nødvendigt

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at vi i forbindelse med udformning af ny fiskerilovgivning, afventer fiskerikommissionens arbejde, hvor bæredygtigt fiskeri står højt på dagsordenen.

Hvis man ønsker yderligere oplysninger, som ikke nævnes her, kan man rette henvendelse til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, apnn@nanoq.gl.

For nærmere information kontakt departementschef Jørgen Isak Olsen, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, tlf.: 34 5308, e-mail: jio@nanoq.gl