Pensionistrabat om sommeren med Arctic Umiaq Line A/S

Med baggrund i vedtagelsen af aftalen om Finanslov for 2020, har Departementet for Boliger og Infrastruktur indgået en aftale med Arctic Umiaq Line A/S så der, igen  tilbydes 25% rabat for pensionister og førtidspensionister på liggepladser med Sarfaq Ittuk for sommersæsonen 2020.

 

Passagerer der allerede har købt billet til den fulde pris for sommersæsonen 2020 og som er omfattet af pensionistrabatten, vil få differencen refunderet direkte fra Arctic Umiaq Line A/S ved henvendelse.

 

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen udtaler:

”Jeg er utrolig glad for opbakningen fra Inatsisartut til Naalakkersuisuts forslag om at forbedre vikårene for pensionister og førtidspensionsters rejser med Sarfaq Ittuk, så der også tilbydes 25% rabat på liggepladser til disse borgere om sommeren.

 

Jeg er også meget glad for et godt og tillidsfuldt samarbejde med Arctic Umiaq Line A/S om den kystlange passagersejlads og for samarbejdet med rederiet for at forbedre vilkårene for de rejsende.”

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst ministersekretær Anders Samuelsen på ansa@nanoq.gl. mobil: 290320