Ændring af ansøgningsfrist til Selvstyrets kulturelle arbejdslegater

Ansøgningsfristen til den første runde af Selvstyrets kulturelle arbejdslegater, ændres fra 1. februar, til den 15. januar.

 

Det har længe været et ønske fra flere kunstnere at ændre fristen for den første ansøgning til arbejdslegater. Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger mener, at ændring af ansøgningsfristen vil gavne kunstnere der arbejder med projekter og fortsætter: ”Før ændringen plejede vi, at uddele de første kulturelle arbejdslegater, sammen med andre kulturmidler fra Selvstyret, 8 uger efter ansøgningsfristen den 1. februar. Imidlertid, har vi fået flere henvendelser om, at den første tildeling af kulturelle arbejdslegater vil gavne kunstnere der arbejder med deres projekter tidligt på året. Det har vi selvfølgelig taget til efterretning og har besluttet os for, at ændre på den første ansøgningsfrist. Nu vil det være muligt for kunstnere, at modtage de første kulturelle arbejdslegater allerede i udgangen af januar måned og disse vil dække deres arbejde forskudt.”

 

Ud over ændring på den første ansøgningsfrist til kulturelle arbejdslegater, vil de andre ansøgningsfrister om året forblive de samme, 1. maj og 1. september.

 

Andre kulturmidler fra Selvstyret er Kulturmidler, Filmvirksomhed samt Grønlandsksprogede bøger som har følgende ansøgningsfrister, 1. februar, 1. maj og 1. september.

 

Oplysninger om Kulturelle Arbejdslegater samt de øvrige tilskud kan læses i www.sullissivik.gl

 

For yderligere information om Selvstyrets Kulturmidler kontakt:

 

Departement for Uddannelse, Kultur og Kirke:

 

Uiloq Mathæussen

Toqq/direkte 345741

uilm@nanoq.gl

 

eller

 

Mika Lyberth

Toqq/direkte 345744

mlyb@nanoq.gl