Reje TAC-en er fastsat til 110.000 tons for 2020

Naalakkersuisut besluttede den 4. december 2019, at TAC´en, den tilladelige fangstmængde, for rejer ved Vestgrønland for næste år skal være på 110.000 tons.

Den videnskabelige rådgivning for Vestgrønland for 2020 er på 110.000 tons.

Det er en forøgelse på fem tusind tons i forhold til indeværende år.

2.800 tons af den fastsatte TAC for 2020 tilgår EU i henhold til Fiskeripartnerskabsaftalen med EU.

1.617 tons er reserveret til Canada.

For Østgrønland er den videnskabelige rådgivning uændret i forhold til i år og er på 2.000 tons for 2020.

TAC-en for rejer ved Østgrønland er fastsat til 4.750 tons, 750 tons højere i forhold til indeværende år.

4.400 tons af den fastsatte TAC i Østgrønland for 2020 tilgår EU i henhold til Fiskeripartnerskabsaftalen med EU.

Det er igen tilladt at fiske efter rejer ved Flemish Cap, øst for New Foundland, hvor den maksimale rejekvote er på 5.448 tons.

Rejefeltet i Flemish Cap blev lukket 2011, da rejebestanden faldt under den
bæredygtige grænseværdi.

Det pågældende forvaltningssystem for rejer i 3M består af et specifikt antal fiskedage, hvor antallet af dage er tildelt hvert medlemsland ud fra en beregning af tidligere fangsttal, som det pågældende land historisk set har fisket i NAFO område 3M. Grønland har i den forbindelse 129 fiskedage til rådighed i 2020.

Kontaktperson Birgitte Jacobsen, afdelingschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: bija@nanoq.gl