Frisættelse af den resterende hvidhvalkvote for 2019

Stemningsbillede Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Jens Immanuelsen har besluttet at frisætte den resterende hvidhvalkvote, som pr. 25. november er på 295 hvidhvaler, med virkning fra 29. november 2019 fra Qaanaaq til og med Nanortalik. Frisættelsen af restkvoten gælder for personer med gyldigt jagtbevis og som har søgt og fået tilladelse til hvidhvalfangst i 2019.

Den samlede hvidhvalkvote i 2019 er på 320, inkl. carry-over på 112 fra 2018. Der er pr. 25. november 2019 indrapporteret 137 hvidhvalfangster.

Det skal understreges at alle fangster, anskydninger og tab skal indrapporteres øjeblikkeligt via kommunen. Fangstskema skal videresendes af kommunen til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug uden ophold.


For nærmere information kontakt AC-Fuldmægtig Nuka Møller Lund, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Tlf.: +299 34 53 45 og E-mail: numl@nanoq.gl