Ekstra hellefiskekvote til forvaltningsområde Uummannaq og jollefiskerne i forvaltningsområde Diskobugten kan påbegynde fiskeriet

Naalakkersuisut har i dag den 25. november 2019 besluttet, at forhøje hellefiskekvoten med 400 tons for forvaltningsområde Uummannaq for resten af året.

 

Både fartøjer og jollefiskerne må ikke benytte garn til fiskeri af kvoten.

 

Af den forhøjede kvote tilgår 267 tons hellefisk jollefiskerne, mens 132 tons tilgår fiskefartøjer i forvaltningsområde Uummannaq.

 

Den 8. november 2019 var hele årskvoten til kystnært fiskeri med jolle efter hellefisk i forvaltningsområde Uummannaq fisket op, og fiskeriet blev lukket.

 

Naalakkersuisut besluttede en TAC i 2019 på 9.900 tons for kystnært fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde Uummannaq. Den videnskabelige rådgivning for 2019 er på 5.800 tons.

Forvaltningsområde Diskobugten

Gældende fra i dag kan jollefiskere som har en gyldig licens til forvaltningsområde Diskobugten påbegynde fiskeriet af resterende kvoterest for i år på 176 tons. Naalakkersuisut har besluttet at resterende kvoterest alene kan fiskes med langline. Departementet vil løbende vurdere fiskeriets udvikling.

 

Kontaktperson: Birgitte Jakobsen Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail:  bija@nanoq.gl