Politisk ansvarlighed kræver prioritering

”Politisk ansvarlighed er nødvendig for vort land og dets fremtid. Det kræver vilje og mod til at foretage prioriteringer; men det er naturligvis ikke altid lige populært hos alle.” siger Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Vittus Qujaukitsoq i forbindelse med den offentlige debat om finanslovsaftalens indhold. ”Det er nemt at få opbakning til skattenedsættelser og øgede udgifter, det er sværere – og kræver mere mod – at støtte den nødvendige finansiering. Jeg værdsætter derfor koalitionens og Demokraternes vilje til ansvarlighed i denne sag.”

Finanslovsaftalen medfører en finanslov i balance over de kommende fire år – den lever således op til den grundsætning, som skiftende Naalakkersuisut har haft som ledetråd i finanspolitikken i de seneste mange år.

Nogle skatter og afgifter nedsættes – og der indføres et beskæftigelsesfradrag. Der gennemføres afgiftsforhøjelser på visse typer af køretøjer og på tobak, alkohol og sukker. Samlet er der i finansloven for 2020 budgetteret med lettelser af skatter og afgifter for på 336 mio. over 4 år. Dette omfatter nedsættelse af selskabsskat, indførelse af beskæftigelsesfradrag og reduktion af motorafgift for ATV-er og mindre terrængående køretøjer samt afskaffelse af indførselsafgift for snescootere og ATV-er. Samtidig er der budgetteret med indtægter som følge af motorafgift på el- og hybrid samt tilpasning af indførselsafgifterne på 209 mio. Dette vil sige, at vi netto har lettet skatter og afgifter med 127 mio. over 4 år. Dette svarer til et forhold mellem nedsættelser og stigninger på 1:1,6. De samlede skatter og afgifter er således ikke steget, men vil i højere grad være bestemt at konkrete forbrugsvalg.

Et beskæftigelsesfradrag er en skattelettelse for lav- og mellemindkomstgruppen. Det forventes at give et incitament til at påtage sig yderligere beskæftigelse, et meget vigtigt element i en situation, hvor mange sektorer oplever mangel på hjemmehørende arbejdskraft.

En nedsættelse af selskabsskatten giver vore virksomheder konkurrencedygtighed i forhold til udlandet og vil i det hele taget stimulere investeringslysten i samfundet. Denne tilpasning er derfor en nødvendighed i forhold til landets fortsatte økonomiske udvikling.

Afgiftsforhøjelser er naturligvis sjældent ligefrem populære; men i det foreliggende tilfælde er de absolut rimelige.

På køretøjsområdet bortfalder beskatningen af snescootere og ATV-køretøjer fuldstændigt. Der er tale om køretøjer der bl.a. indgår i fisker- og fangererhvervet. En håndsrækning til et til tider betrængt, men uhyre vigtigt erhverv synes at være på sin plads. Der indføres en vis afgift på plug-in hybrid biler. Bilparken må i løbet af få år forventes omlagt fra benzin og diesel til mere og mere elbaserede køretøjer. Alternativet til en vis beskatning af de nye køretøjstyper vil være andre og sandsynligvis langt mere ubehagelige måske socialt skæve skatter og afgifter. Landskassen kan ikke undvære provenuet fra motorafgifter.

Tobak, sukker og ikke mindst alkohol er varer, som vi ved belaster folkesundheden. Samfundet har derfor en klar interesse i ikke at fremme forbruget af disse varer. Den afgiftstilpasning, som indgår i finanslovsaftalen, ajourfører disse afgifter, der ikke er blevet reguleret i en årrække.

Tobaks- og alkoholafgifterne stiger med ca. halvdelen af den siden seneste justering tilbage i 2007 stedfundne stigning i forbrugerpriserne. Det vil med andre ord sige, at disse varegrupper selv efter afgiftsstigningen vil være billigere i forhold til forbrugerprisindekset end tilbage i 2007. Naalakkersuisut håber især på, at afgiftsjusteringen på tobak vil medvirke til, at færre unge begynder at ryge.

For så vidt angår sukker er stigningen højere end den tilsvarende stigning i forbrugerprisindekset. Naalakkersuisut håber meget, at sukkerforbruget vil falde. Udviklingen i forskellige livsstilssygdomme ikke mindst diabetes er bekymrende.

”En vurdering af afgiftstilpasningerne skal også ses i lyset af udviklingen i realindkomsten i samfundet. Realindkomsten er de senere år steget med 3 % til 4 % om året.” siger Vittus Qujaukitsoq, ”Også i lyset af denne gode og positive udvikling er det naturligt at justere afgifterne, så velstandsstigningen ikke rettes mod et sundhedsskadeligt forbrug.”

Med venlig hilsen
Vittus Qujaukitsoq