Bedre patientforløb og kortere ventetid

Af Martha Abelsen, Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet

For tiden er sundhedsvæsenet i gang med en omstilling, hvor formålet først og fremmest er at give borgerne det bedst mulige sundhedsvæsen for de penge, som vi har til rådighed.

Sundhedsledelsen har i denne omstilling sat fokus på at forbedre patientforløbene og gøre ventelisterne kortere. Det skal blandt andet ske ved at ændre ledelsesstrukturen, optimere arbejdsgangene og ved at forbedre samarbejdet med regionssygehusene.

Urimelig bebrejdelse
I den forbindelse er jeg blevet bebrejdet, at jeg ikke har angivet, hvor meget denne omstilling af sundhedsvæsenet kommer til at koste. Ifølge Demokraternes Anna Wangenheim, så skulle jeg have handlet ”uansvarligt” ved ikke at have beregnet de økonomiske omkostninger ved ændringerne (Netavisen Sermitsiaq.AG, 8. november). Den anklage har jeg svært ved at se det rimelige i.

For det første foretager Sundhedsledelsen disse ændringer for at få mere for pengene – ikke for at forøge udgifterne. Desuden er forbedrede patientforløb og reducerede ventelister svært at gøre op i kroner og ører, men alt i alt skulle disse ændringer ikke betyde større udgifter.

Begrænsede midler og øget pres
Sundhedsvæsenet har begrænsede midler, og det betyder, at vi hele tiden må holde øje med, hvordan pengene bliver brugt. Derfor er jeg i konstant dialog med Sundhedsledelsen om udgifternes udvikling, hvilket efter min mening netop er ansvarlig adfærd som Naalakkersuisoq. Samtidig med at pengene er begrænsede, er der et øget pres på sundhedsvæsenet og dets personale. Borgerne stiller i disse år større og større krav til, hvad sundhedsvæsenet skal levere i form af service og behandling.
Det er disse forhold, der er baggrunden for de ændringer, som Sundhedsledelsen for tiden foretager på Dronning Ingrids Hospital.

Politikerne skal prioritere
Desværre må vi erkende, at vi ikke får råd til at tilbyde alle de behandlinger og al den service, som borgerne nu og i fremtiden kommer til at efterspørge. Det gælder faktisk ikke bare i Grønland, men også i andre lande, hvor økonomien ikke strækker til de mange nye og avancerede behandlingstilbud. Derfor er vi politikere tvunget til at prioritere. Det er nødvendigt.

I artiklen på Netavisen kæder Anna Wangenheim ”tandregulering for børn” og ”IVF-behandling til ufrivilligt barnløse” sammen med omstillingen i Sundhedsvæsenet, og fremkommer med den misforståelse, at omkostningerne ved omstillingen er skyld i, at der ikke længere er råd til tandregulering og IVF-behandling. Men der er ingen – absolut ingen – sammenhæng.

Tandregulering for børn
Tandplejen i Nuuk var tidligere i år nødsaget til at stoppe tandbøjlebehandlingen til børn pga. manglen på specialtandlæger. Det var i forvejen udelukkende et tilbud til børn og unge i Nuuk, hvilket jeg hele tiden har anset for at være en urimelig forskelsbehandling af landets borgere.

Det ville naturligvis være godt, hvis vi kunne gøre tilbuddet om tandregulering landsdækkende. Men beregningerne viser, at det vil koste omkring 20 mio. kroner årligt. De penge har sundhedsvæsenet ikke på nuværende tidspunkt. Og ved finanslovsforhandlingerne har det ikke været prioriteret at bevilge flere penge til området.

IVF-behandling for barnløse
I forhold til IVF-behandling til ufrivilligt barnløse, så har det indtil for nylig været praksis, at selve IVF-behandlingen på Rigshospitalet har været et gratis tilbud, mens rejse- og opholdsudgifterne er blevet betalt af borgerne selv. Den praksis har vist sig at være i strid med lovgivningen, idet borgerne har en lovmæssig ret til også at få betalt rejse og ophold i forbindelse med behandlingen. Sundhedsvæsenets trange økonomi betyder imidlertid, at vi ikke har råd til at udvide tilbuddet til også at inkludere rejse- og opholdsudgifter. Tilbuddet er derfor ophørt, og heller ikke det område er blevet prioriteret i årets finanslov.

Familie og Sundhedsudvalget er blevet orienteret om situationen – både angående IVF-behandling og stop for tandbøjletilbuddet – samt om årsagerne hertil. Derfor er jeg uforstående overfor kritikken om, at det politiske niveau ikke er blevet orienteret.

Naalakkersuisut har netop villet sikre ansvarlighed ved ikke at tilbyde behandlinger, som ville medføre budgetoverskridelser i Sundhedsvæsenet. Det modsatte, mener jeg, ville være uansvarligt.

For nærmere information kontakt ministersekretær Inger Heilmann Larsen på e-mail: ihla@nanoq.gl eller tlf. + 299 554160