Møde med den amerikanske Udenrigsminister Pompeo den 13. november

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger mødes sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod, med den amerikanske Udenrigsminister Mike Pompeo onsdag den 13. november. Under mødet, hvor Naalakkersuisoq deltager, forventes Arktis og Grønland drøftet.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender påpeger:

”Det er meget positivt, at Naalakkersuisut deltager på dette møde med udenrigsminister Pompeo. Særligt da drøftelserne blandt andet vedrører Arktis og Grønland. Vi er i denne forbindelse glade for, at regeringen følger op på løfterne i regeringsaftalen med tanke på ønsket om et ligeværdigt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet.”

Ane Lone Bagger fremhæver videre ”at det er afgørende, at alle aktiviteter og investeringer i Grønland er til størst mulig gavn for Grønland og det grønlandske folk.”

Dertil understreges yderligere, at servicekontrakterne på Pituffik skal være til gavn for grønlandske arbejdstagere og firmaer, og at løsningen af denne udfordring er afgørende for at sikre et godt samarbejde mellem USA og Grønland.


For yderligere information:
Departementschef Kenneth Høegh, + 299 56 56 04, kenh@nanoq.gl