Invitation til at søge om koncession til turistvirksomhed vedrørende skisportsaktiviteter

Naalakkersuisut, i samarbejde med Qeqqata Kommunia, inviterer hermed ansøgere til at søge om koncession til turistvirksomhed vedrørende skisportsaktiviteter i områder ved Sukkertoppen Iskappe nord for Maniitsoq i Qeqqata Kommunia

Interesserede borgere og virksomheder inviteres til at ansøge om koncession med eneret til at tilbyde skisportsaktiviteter i områder ved Sukkertoppen Iskappe.

Qeqqata Kommunia har udlagt områder til koncessionsområder for skisportsaktiviteter ved kommuneplantillæg nr. 30 for koncessionsområder ved Sukkertoppen Iskappe nord for Maniitsoq (kommuneplanstillægget). Kommuneplanstillægget er et kommuneplanstillæg til Kommuneplan 20122024 for Qeqqata Kommunia. Ansøgninger i denne udbudsrunde skal være modtaget af Departementet for Erhverv, Energi og Forskning senest torsdag d. 16. januar 2020 klokken 23.59 lokal tid i Nuuk, Grønland.

Udlægningen af områderne til koncession skal ses som en integreret del af Naalakkersuisuts strategi på turismeområdet, der har til formål at øge private investeringer i det grønlandske turismeerhverv og dermed på sigt øge vækst og beskæftigelse.

Invitationsskrivelse og andet koncessionsmateriale med alle betingelser, regler og vilkår inklusive ansøgningsskema og ansøgningsvejledning ligger tilgængeligt på:

https://www.businessingreenland.gl/da/Udbud/Aktuelle-udbud/Koncession-til-skisportsaktiviteter-ved-Sukkertoppen-Iskappe

Spørgsmål til invitationsskrivelsen og bilag skal rettes til Departementet for Erhverv, Energi og Forskning på e-mail: isiin@nanoq.gl inden torsdag d.28. november 2019.    

Alle modtagne spørgsmål og tilhørende svar vil i anonymiseret form blive offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside.