Departementets ny direktør

Simigaq Broberg træder til som ny souschef i Formandens Departement, når hun pr. 1. november starter som chef i departementets sekretariat

Naalakkersuisut har besluttet, at Simigaq Broberg skal ansættes som souschef i Formandens Departement, med virkning fra 1. november 2019.

Simigaq Broberg, der har en uddannelse inden for offentlig administration fra Ilisimatusarfik, har i de seneste fire år været ansat som sekretariatschef i Kommuneqarfik Sermersooq. Nu ser hun frem til at starte i sit nye job i Formandens Departement:

Hidtil har jeg indhøstet arbejdserfaring fra en kommune, og jeg glæder mig meget til at starte i mit næste job, hvor jeg vil komme til at arbejde for hele landet. Jeg ser frem til at arbejde rigtig tæt med dem der fastlægger retningslinjerne i landets udvikling”, siger Simigaq Broberg.

Ved Simigaq Brobergs tiltrædelse i Formandens Departement vil samtlige ledelsesstillinger i departementet være besat af fastansatte, og dette er til glæde for departementschef Hans-Peder Barlach Christensen:

Jeg er glad for, at jeg kan byde Simigaq Broberg velkommen til departementet. Hendes tiltræden sikrer, at samtlige lederstillinger bliver besat, og vi kan dermed igangsætte forvandlingsprocessen i departementet,” udtaler Hans-Peder Barlach Christensen.  

Spørgsmål vedr. indholdet af denne pressemeddelelse rettes til departementschef i Formandens Departement Hans-Peder Barlach Christensen, ved at ringe til tlf. nummeret 34 50 00.