Ane Lone Bagger afholdte hovedtale til et forskningsevent i Washington

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger opfordrer til et international samarbejde om forskning i Grønland.

Det var for en fuld sal da samarbejde om forskning i Grønland mandag 9/9-19 blev diskuteret i Wilson Centeret, Washington DC. Forskere, beslutningstagere og rådgivere var samlet for at diskutere nye samarbejde mellem amerikanske og grønlandske forskere i Grønland. Forskningseventet er arrangeret af Wilson Centeret, i samarbejde med Grønlands repræsentation i Washington DC, som en del af Greenland Dialogues.

Her afholdte Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger hovedtalen, hvor budskabet er at forbedre samarbejdet mellem forskere sådan forskningen også er til nytte for befolkningen i Grønland.

”Mange forskere besøger vores land, og er ofte meget langt væk fra samfundet. Vi vil gerne have at disse aktiviteter bidrager mere til vores samfund. Derfor arbejder vi også på at skabe en international forskningshub i Grønland, som skal fungere som et mødested for forskerne og samfundet”, siger Ane Lone Bagger.

Greenland Dialogues er overskriften på et samarbejde mellem tænketanken The Woodrow Wilson Centers Polar Initiativ og Grønlands Repræsentation omkring en række arrangementer med henblik på at øge Grønlands synlighed, kendskab og rolle.

Event blev direkte transmitteret på det amerikansk public service tv-kanal om politik, C-SPAN.

Forskning er vigtig for Grønland påpegede Ane Lone Bagger:
”Forskning omkring Arktis og Grønland er naturligvis vigtig for Grønland. Derfor fokuserede jeg i min tale på, at det er yderst vigtigt at vi samarbejder med det internationale forskningsmiljø omkring formidling af forskning og samarbejde mellem forskerne og det grønlandske samfund. Det er vigtigt at forskningen omkring vores land, også skal være til gavn for Grønland og det grønlandske samfund. Det nytte vi får, kan være formidling af spændende forskning, der kan inspirere vores unge til at tage en uddannelse og følge i forskernes fodspor. Videre vil vores samfund kunne levere logistisk støtte til forskerne”, siger Ane Lone Bagger.

Link til arrangement kan findes her

For yderligere oplysninger, kontakt ,Ministersekretær Rosa Thorsen, +299 553303, rosath@nanoq.gl