Ambitiøst forslag til finanslov for 2020

Vittus Qujaukitsoq´s svar til Múte B. Egedes afvisning af finanslovsforslaget i Sermitsiaq af 6. september 2019


Naalakkersuisut har med forslaget til finanslov for 2020 fremlagt et ambitiøst forslag til, hvordan vi blandt andet kan imødegå nogle af de flaskehalsproblematikker, der gør sig gældende på vort arbejdsmarked samt give visse befolkningsgrupper et væsentligt løft i forhold til deres nuværende forhold. Det er derfor med undren, at jeg læser formanden for IA Muté B. Egedes udmelding i Sermitsiaq fra 6. september, hvor det anføres, at IA afviser forslaget til finanslov for 2020.

Det er Múte B. Egedes vurdering, at Naalakkersuisut med forslaget til finanslov for 2020 sparer på velfærden og forringer vilkårene for borgerne. Múte B. Egede er ikke i sit indlæg særlig præcis omkring, hvad disse besparelser på velfærden består i, men jeg kan nævne, at der i forslaget til finanslov for 2020 blandt andet er afsat 50 mio. om året fra 2021 til et beskæftigelsesfradrag til implementering i 2020, 13,5 mio. kr. fra 2020 til forbedring af alderspensioner og 12 mio. kr. stigende til 15,9 mio. kr. om året til forbedringer på familieområdet. Det forekommer mig således, at der er tale om en kritik, der ikke bunder i en grundig gennemgang af forslaget til finanslov, men snarere politiske rygmarvsreaktioner.

De nævnte bevillinger skal sikre finansieringen af initiativer, der ikke blot forbedrer vilkårene for borgerne, men også medvirker til en øget selvbårenhed på både det individuelle og samfundsmæssige niveau.

I sin udmelding nævner Múte B. Egede også, at der skulle være foretaget besparelser på sundhedsområdet i forbindelse med forslaget til finanslov. Dette billede kan jeg heller ikke genkende. Sundhedsområdet modtager sammen med det kommunale bloktilskud en høj pris- og lønregulering sammenlignet med øvrige udgiftsområder. Hertil kommer, at sundhedsområdet tilføres 10 mio. kr. årligt til behandling i udlandet og 3 mio. kr. til fjernelse af rekrutteringsmæssige flaskehalse på personaleboligområdet for at sikre muligheden for at rekruttere kvalificeret personale. Endvidere er der afsat bevilling til et fælles alarmnummer, der vil gøre borgernes kontaktflade med systemet nemmere og mere ensartet.


Besparelser på det kommunale område

Der er fuld gang i økonomien og dermed også i kommunernes indtægter fra skatter. På denne baggrund er det kun rimeligt, at der igangsættes initiativer til at øge beskæftigelsen og sikre bedre vilkår for vore pensionister, og at der samtidig løftes solidarisk i forhold til finansieringen. Herunder også, at der bidrages fra kommunal side. På denne baggrund er bloktilskuddet til kommunerne inddraget i forbindelse med finansieringen af initiativerne i finanslovsforslaget. Der er ikke her tale om en reduktion i de ydelser, der bliver leveret, men finansieringsbidrag til gennemførelse af nationale initiativer, der vil komme borgerne til gode.


Pris- og lønregulering

Den beregnede pris- og lønregulering i forslaget til finanslov for 2020 er på 1,93%. Det er dermed den højeste sats for dette siden forslaget til finanslov for 2013. Den høje sats er blandt andet foranlediget af høje lønstigningstakter på SIK-området, der blev aftalt i forbindelse med afslutningen af overenskomstforhandlingerne i februar 2019. At denne lønstigning ikke implementeres fuldt ud og ens på tværs af hele administrationen er udtryk for en reel stillingtagen til reguleringens størrelse frem for blot en automatisk fremskrivning.

Da Múte B. Egede allerede er bekendt med basisbudgettet, vil jeg ikke gå for meget i detaljer, men den oprindelige forventning til pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet fra staten var på 1,7%. Senere i processen frem mod forslaget til finanslov for 2020 blev det offentliggjort, at pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet blot ville blive 1,4%. Dette skabte et finansieringsbehov på 12 mio. kr. årligt.

Det er stærkt kritisabelt, at pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet udmeldes så sent i processen, og dette er særligt problematisk i en situation, hvor reguleringen af bloktilskuddet er mindre end vores egen regulering. Denne beklagelige omstændighed foranledigede, at Naalakkersuisut under udarbejdelsen af finanslovsforslaget måtte finde yderligere finansiering for at kompensere for den lavere regulering. Som ansvarlige politikere, måtte vi dog finde denne finansiering og dermed sikre et finanslovsforslag i balance. Til trods for dette lykkedes det at skabe råderum til de ovenfor beskrevne initiativer.


Forhandlingerne om finansloven

Det er vigtigt at huske, at der under forhandlingerne om finansloven for 2019 var lange drøftelser omkring besparelser og effektivisering i den offentlige sektor. Disse diskussioner mundede ud i en finanslovsaftale for 2019, hvor der er budgetteret over 100 mio. kr. over budgetperioden som besparelser ved effektivisering af den offentlige sektor. Som en af parterne bag aftalen bør det derfor ikke komme som en overraskelse for IA, at der skal implementeres besparelser.

Forhandlingerne vil blive indledt ved samlingens start. Dette er helt normalt, og jeg er således ikke enig i Múte B. Egedes udlægning om, at forhandlingerne er forsinkede. Under forhandlingerne vil der være rig lejlighed til at drøfte nye initiativer og ikke mindst finansieringen af disse. Múte B. Egede foreslår, at frigøre midler til velfærd ved omstrukturering af lufthavnsprojekterne. Jeg kan som ansvarlig Naalakkersuisoq ikke se fornuften i at tage midler fra langsigtede investeringsprojekter og benytte dem til at øge driftsudgifterne. Det er simpelthen ikke ansvarlig økonomisk politik at flytte midler fra noget af det, vi skal bygge vores fremtidige indtjeningsevne og velfærd på, og anvende dem til øget drift. Dette særligt ikke i en højkonjunktur, hvor der bør investeres klogt for at sikre indtægter, når konjunkturerne går den anden vej. Jeg håber derfor, at Múte B. Egede har bedre forslag til finansiering med sig, når forhandlingerne går i gang.

Med forhåbning om et godt og konstruktivt forhandlingsforløb.

Vittus Qujaukitsoq