37 danske brandfolk er på vej til naturbranden

Sent søndag aften bad Naalakkersuisut om assistance fra Beredskabsstyrelsen i Danmark. Materiel og mandskab ankommer til Kangerluarsuk Tulleq i dag

I over en måned har flammerne hærget et større naturområde nordøst for Sisimiut. Det lokale beredskab har gjort en stor indsats for at bekæmpe flammerne, og der har været god hjælp fra flere nabobyer. Men det er helt nødvendigt med yderligere forstærkning for at begrænse og slukke branden.  

Om indsatsen:
De 37 brandfolk som ankommer i dag indsættes i regi af Arktisk Beredskabsstyrke og vil være selvforsynende med materiel og indlogering. 

Forsvaret og Arktisk Kommando yder støtte i form af bl.a. transport til indsatsstedet. Slukningsarbejdet vil foregå i tæt samarbejde med de lokale brandfolk og Qeqqata Kommunia.

Assistancen fra Danmark ventes at vare to uger og finansieres af Forsvarsministeriet                                                                

For yderligere information kontakt:
Departementschef i Departementet for Natur og Miljø og Formand for Beredskabskommissionen, Mette Skarregaard Pedersen, tlf.: 346476 / 529844, e-mail: mesp@nanoq.gl