Antallet af fiskere i Nordgrønland er steget kraftigt

Stemningsbillede Jollernes indhandlingsmængde af hellefisk er steget, på trods af hellefiskekvoten for Diskobugten i år er reduceret i forhold til tidligere år.
Avisen Sermitsiaq skriver blandt andet den 2. august 2019, at der er for mange fiskere i Ilulissat-området.

IAAP, formand for KNAPK`s lokalafdeling, Johan Villadsen, siger endvidere til avisen, at forhøjet koncentration af fiskeriflåden har ført til stigende antal konfrontationer mellem fiskere.

Jeg kan bekræfte, at det er korrekt, at antallet af licenshaverne til fiskeri i fiskeområde 47 er steget kraftigt i de seneste år, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jens Immanuelsen.

I dag har 1.221 fartøjs- og jolleejere licens til fiskeri, mens 932 havde en licens i 2013. Det er stigning på 289 i løbet af seks år.

Der er størst stigning af antallet af licenshavere til jollefiskeri. For seks år siden var der 789 joller i fiskeriområde 47, hvor der i dag er 1.078. En stigning på 289 joller.

Mellem 2015 og 2018 steg antallet af joller på 246. Antallet af fartøjerne er uændret, idet der er 143 fartøjer over seks meter i fiskeriområdet.
Fiskeriområde 47 er et område, som strækker sig fra Ilulissat til Upernavik.

Mindre hellefiskekvote i Diskobugten og Upernavik

Naalakkersuisut fastsatte forrige år, at hellefiskekvoterne i forvaltningsområderne Diskobugten og Upernavik skal indledes en trinvis tilpasning af TAC, over en fireårig periode, til den videnskabelige rådgivning.

Hellefiskekvoten for forvaltningsområde Diskobugten for i år er på 8.180 tons. Det er et fald på 1.320 tons i forhold til 2018. Hellefiskekvoten er uændret for forvaltningsområde Uummannaq, som er på 9.500 tons.

Hellefiskekvoten for forvaltningsområde Upernavik i år er på 8.457 tons. Det er et fald på 743 tons i forhold til 2018.

Johan Villadsen, formand for IAPP i Ilulissat, siger blandt andet til avisen, at fiskeri efter hellefisk i Ilulissat-området er bedre i forhold til sidste år.

Ifølge tal fra Grønlands Fiskeri Licenskontrol har joller og fartøjer over seks meter i forvaltningsområde Diskobugten formået at indhandle 4.786 tons hellefisk fra 1. januar til slutningen af juli i år, og 4.345 tons sidste år i den samme periode. En stigning på 441 tons.

Jollerne har hidtil indhandlet flest hellefisk, i de seneste år, eftersom de har indhandlet 2.538 tons i år, og 2.046 tons sidste år, en stigning på 490 tons.

Fartøjernes indhandling i Diskobugten er stort set ikke ændret, idet de har indhandlet henholdsvis 1.682 tons og 1.703 tons i 2018 og 2019.

Kontaktperson Birgitte Jacobsen, fungerende afdelingschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: bija@nanoq.gl