Interesse for mineralefterforskning i Grønland er stigende

Der er flere selskaber i felten i løbet af sommeren 2019 end i forhold til de foregående år. Dette kan man læse om i folderen: Mineralaktiviteter i Grønland 2019 udgivet af Råstofstyrelsen, Grønlands Selvstyre. Se nedenstående link.

Om foråret og i løbet af sommeren modtager Råstofstyrelsen ansøgninger fra forskellige efterforskningsselskaber, universiteter og institutioner, med ansøgning og beskrivelser af de planer, som påtænkes udført for den kommende feltsæson.
Råstofstyrelsen har registreret 34 feltaktiviteter for 2019, 30 feltaktiviteter for 2018, 17 feltaktiviteter for 2017 og 12 feltaktiviteter for 2016.

I folderen er beskrevet i hvilke kommuner alle aktiviteterne foregår. Folderen er baseret på efterforsknings- og forundersøgelsesselskabernes feltaktiviteter, videnskabelige undersøgelser og geologisk kortlægning for feltsæsonen 2019.

Ud over de ovennævnte feltaktiviteter indeholder folderen oplysninger og status på de udnyttelsestilladelser, der i øjeblikket er i gang. For yderligere info kontakt Jørgen T. Hammeken-Holm, Departement chef for Råstoffer og Arbejdsmarked, Grønlands Selvstyre. Tlf.: +299 34 68 46 Mail: joeh@nanoq.gl

Se linket her