Lykønskning til de nye faglærte håndværkere

Teknikimik Ilinniarfik KTI har netop udklækket over 30 nye faglærte håndværkere, herunder tømrere, malere og vvs-energimontører. I den anledning udtaler Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen:

”Det er mig en stor glæde, at der nu er uddannet 20 tømrere, 8 Vvs-energimontører og 5 malere. I den udvikling vort land gennemgår, har vi brug for lokal faglært arbejdskraft, der bidrager til denne udvikling. Ikke mindst har vi stor brug for alle nye faglærte ude på landets byggepladser for at sikre byggeri af den kvalitet, vort lands borgere efterlyser.

Jeg sender derfor en stor lykønskning til de nyuddannede faglærte håndværkere og ser frem til yderlige udvikling med deres deltagelse.”

Yderligere oplysninger: Kontakt ministersekretær Anders Samuelsen på ansa@nanoq.gl.