En musikalsk forkælelse og oplevelse fra Grønland og Island

Grønlands repræsentation i Reykjavik fik markeret Grønlands Nationaldag søndag den 16. juni med en stor sammenkomst og klassisk opera og popkoncert i glimrende solskinsvejr og flot atmosfære.

Stemningen var i top og Erfalasorput vejede smukt ude foran det Nordiske hus i Reykjavik som velvilligt havde lagt lokaler til en stor grønlandsk dag i anledning af Grønlands Nationaldag som af praktiske og logistiske årsager var valgt til at blive fejret søndag den 16. juni i Reykjavik.

Formanden for Inatsisartut Vivian Motzfeldt bød alle gæsterne velkommen sammen med Grønlands repræsentationschef i Reykjavik Jacob Isbosethsen. Formanden for Inatsisartut fremhævede bl.a. at vi har helt særlige traditioner på fejringen af nationaldagen i Grønland, bl.a. at det er årets længste dag på vores breddegrader, herunder at vi har tilpasset os en særlig livsstil hvor vi ikke blot fejrer den længste dag den 21. juni, men også markere den korteste dag som er den 21. december hvor vi går lysere tider imod.

Herudover fik gæsterne en introduktion til hvad der venter i de kommende dage og på selve fejringen af nationaldagen hvor der typisk er mange morgensange, taler, flaghejsning, gudstjenester, kaffemik, kalaalimerngit og underholdning med musik, dans, kajakopvisninger og ikke mindst sælkonkurrencer rundt omkring i hele landet.

Jeg er særlig glad for at kunne være tilstede i Reykjavik og være med til at markere anledningen af Grønlands Nationaldag. Det er vigtigt, at vi vedvarende og bibeholder en tæt kontakt med vores nærmeste naboer – ikke blot i Island, men har hele Vestnorden i tankerne. Det er dejligt, at hilse på vores mange herboende lokale landsmænd som har bosat sig og klarer sig godt på Island, og det er vigtigt at vi også politisk anerkender dette, og samtidig er det en god anledning til sammen med repræsentationen at markere og give vores lokale produkter et fremstød samtidig” udtaler formanden for Inatsisartut Vivian Motzfeldt.

Arrangementet var åbent og gratis for alle og knap 100 personer var mødt op, både lokale landsmænd bosiddende på Island samt en stor del af det diplomatiske korps og islændinge med politisk, forretningsmæssigt eller med familiemæssige forbindelser og relationer til Grønland.

Der var efterfølgende pyntet flot op med specialiteter som røget rensdyr, moskus og lammepølser fra Kamik, dejlige rejer fra Royal Greenland og smagsprøver af øl fra Godthåb bryghus, til stor fornøjelse for alle de fremmødte gæster hvor der ivrigt blev grint, snakket og udvekslet visitkort.

Tenoren Josef Lund Josefsen introducerede sangene musikerne flot på grønlandsk, islandsk og engelsk. Med til koncerten havde han den islandske opera sanger Halldóra Ósk Helgadóttir, og pianist Hrönn Þráinsdóttir, den danske violinist Peter Andreas Nielsen, og ikke mindst vores velkendte sangere og musikere Nina K. Jørgensen, Arnannguaq R. Olsen og Hans Peter Bay som alle sang og spillede deres favoritsange så det gav gåsehud og frembragte glæde blandt alle deltagere.

Uden støtte fra bl.a. NAPA, Tips og Lotto midlerne, Selvstyrets internationale konto, Nordens Hus og Grønlands repræsentation, samt fleksibilitet fra Kamik købmandsbutikker som havde leveret røget rensdyr, moskus og lammepølser, rejer fra Royal Greenland og lokalt brygget øl fra Godthåb Bryghus ville arrangementet ikke havde været muligt.

Se billedserie

For nærmere information kontakt repræsentationschef Jacob Isbosethsen +3546655610 jsis@nanoq.gl