Luft under vingerne – opkøb af Air Greenland

Af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen

”Jeg vil ønske hele Grønland tillykke med ejerskabet af Air Greenland. Det gør mig stolt, som Naalakkersuisoq for infrastrukturområdet, at de ikoniske ”røde fugle” nu har én stærk ejer til varetagelse af det fulde ejerskab.

Udmeldingen onsdag d. 29. maj 2019 om opkøbet af aktierne fra staten og SAS, giver luft under vingerne til vores fælles vision om bedre transport i fremtidens Grønland.

Jeg ser personligt frem til tiden efter 2023, hvor en ny lufthavnsstruktur og et handlekraftigt Air Greenland skal være med til at åbne Grønland op for verden, og åbne verdenen op for os i Grønland.

Vi ser alle frem til frisk luft under vingerne.”

For yderligere oplysning kontakt ministersekretær Steve Sandgreen på stes@nanoq.gl.