Vedrørende DR-dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder”

DR-dokumentaren om seksuelle overgreb og selvmord i Tasiilaq sætter fokus på nogle meget alvorlige problemstillinger i samfundet. Dokumentaren viser, at der fortsat er store problemer i det sociale arbejde. Naalakkersuisut har allerede og vil fortsat have fokus på socialt udsatte børn og familier.

I DR-dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder”, som blev sendt på DR2 den 6. maj 2019, tegnes der et beskæmmende billede af et samfund, hvor hver femte indbygger dør af selvmord, hvert tredje barn udsættes for seksuelle overgreb, og hvert andet barn har en socialsag ved Kommuneqarfik Sermersooq.

Naalakkersuisut tager dokumentaren meget alvorligt, da børn ikke skal vokse op i en hverdag præget af overgreb og selvmord. Dokumentaren peger på mange sociale og administrative problemstillinger, som Naalakkersuisut allerede arbejder på at løse i samarbejde med kommunerne. Dokumentaren peger ligeledes på flere områder, hvor der er behov for en større social indsats såsom misbrug.

Selvom der er sket et markant fald i andelen af seksuelle overgreb, er der stadig mange ofre og der stadig er mange, som har brug for hjælp. Naalakkersuisut vil i samarbejde med kommunerne og særligt Kommuneqarfik Sermersooq, arbejde yderligere på at undgå seksuelle overgreb og selvmord i fremtiden. Der er et behov for, at lokale samfund tager afstand til seksuelle overgreb og tager de psykiske og fysiske følger alvorligt.

”Det er en rystende dokumentar, og jeg synes, vi skal gøre alt for at undgå, at børn har sådan et liv. Det kan vi ikke være bekendt. Vi har et fælles ansvar for at forbedre vilkårene for vores børn. Hvis tingene skal lykkedes i vores samfund, så er der behov for et fælles løft. Landspolitikerne er ansvarlige for at lave love og rammerne for det sociale arbejde. Kommunerne er ansvarlige for at følge lovene i praksis. Befolkningen har ligeledes et ansvar for at ændre deres adfærd og hjælpe lokalt.”
udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen.

Sociale udfordringer løses ikke fra den ene dag til den anden, og selvom lov om støtte til børn er klar i forhold til at beskytte børn og deres rettigheder, så kræver sociale udfordringer en langsigtet indsats.

”Hvis vi skal løse sociale udfordringer som i Tasiilaq, så skal vi løfte i flok og samarbejde på tværs af hele systemet. Det er et fælles ansvar at ændre vores samfund. Vi skal være klar til at se vores sociale problemer i øjnene, tage diskussionen, og være klar til at handle. Vi politikere skal handle og stå ved vores ansvar. Det samme skal forældrene og resten af samfundet ” udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen.

Naalakkersuisut har gennem årene og på tværs af sektorer igangsat flere initiativer vedrørende seksuelle overgreb, misbrug og lignende.

Med den nye kriminallov vil samleje eller andet seksuelt forhold med et barn under 12 år blive bedømt som voldtægt, uanset under hvilke omstændigheder det har fundet sted.

Med strategien mod seksuelle overgreb, Killiliisa, ønsker Naalakkersuisut at nedbringe antallet af seksuelle overgreb, således 2022 bliver en overgrebsfri overgang. Arbejdet med Killiliisa har gjort, at flere krænkede børn, unge og voksne er stået frem og har hjulpet med at sætte fokus på seksuelle overgreb. Der er dog stadig behov for at gøre op med tabuet omkring seksuelle overgreb, og det kræver yderligere arbejde lokalt i kommunerne og centralt i Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut har for nylig oprettet rådgivningstelefonen Tusaannga, som giver alle der er blevet udsat for seksuelle overgreb, eller som går med tanker om selvmord, muligheden for at søge hjælp. Rådgivningstelefonen kan træffes på 801180 eller pr. SMS på 1899.

I efteråret 2019 præsenterer Naalakkersuisut handlingsplanen mod omsorgssvigt af børn og unge. Handlingsplanen vil blandt andet have fokus på at styrke sagsbehandlingen i kommunernes socialforvaltninger samt styrke forældrenes rolle.

For nærmere information kontakt ministersekretær Inger Heilmann Larsen på e-mail: ihla@nanoq.gl eller tlf. + 299 554160