Tillykke på arbejdernes Internationale kampdag

Af: Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut

”Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved arbejdernes betydning

Alt arbejde kan ikke realiseres uden arbejderne. Sagt på en anden måde, vort lands store hjul kan ikke drives rundt uden arbejdernes indsats.   

Naalakkersuisut koalitionen og koalitionens parlamentariske grundlag i Inatsisartut vil bane vejen for, at det kan betale sig at leve et liv med at have et arbejde. I forbindelse med en kommende skattereform, arbejdes der nu på at indføre et beskæftigelsesfradrag.

Virketrang og foretagsomhed har kendetegnet arbejderne i mange år. Og vi skal arbejde sammen for at føre denne kvalitet videre til de kommende generationer.

Grønlands ældste borger arbejder stadig den dag i dag.

Anthon Geisler fyldte 100 år i februar måned. Selvom han har nået denne høje alder, ernærer han stadig sig selv ved at gå på arbejde i sin butik hver dag.

Da han på sin 100 års fødselsdag af en journalist blev spurgt hvilket budskab han ønskede at give befolkningen, svarede han: ”Arbejd alle sammen, det er herligt!”

Hvad vi skal forstå ved hans ord er, at indkomstforholdene alene i sig selv ikke tilskynder os til at arbejde.

Ifølge Grønlands Statistik havde 40 % af de unge fra 16 til 18 år hverken et arbejde eller var i gang med en uddannelse i slutningen af 2017.     

Vi må arbejde sammen for at få disse unge til at være med til at løfte fremtidens opgaver i vort land.   

Vi må sikre, at også de fører denne virkelyst som kendetegner vore arbejdere videre. Virkelysten er arbejdernes styrke – og at det også i fremtiden bliver samfundets styrke, er noget vi alle må bestræbe os på at opnå. 

I dag er også 40 årsdagen for indførelsen af Hjemmestyret.

Det var det første skridt mod vort lands selvstændighed der blev taget dengang, da Naalakkersusiut og Inatsisartut blev indført. Når vi derfor kigger tilbage, kan vi ikke tage fejl af hvor det er vi er på vej hen.  

Den vej vi har betrådt på vejen mod øget selvstændighed øges med tiden – og vi er støt på vej mod målet. Dette mål kan ikke nås uden at vi sikrer at de store hjul kører rundt.

Vi kan derfor ikke sætte spørgsmålstegn ved arbejdernes vigtige rolle i samfundet.

I dag fejrer vi arbejdernes dag - og jeg ønsker af hjertet alle arbejdere tillykke med jeres dag!”