Foreslå kandidater til Nordisk Råds miljøpris 2019

Årets tema for Nordisk Råds miljøpris er initiativer der fremmer bæredygtigt forbrug og produktion. For et mindre forbrug, skal vi stadig præstere mere og bedre.

Alle kan være med til at foreslå kandidater.

Miljøprisen tildeles en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person, som på forbilledlig vis har formået at integrere hensynet til miljø i sin virksomhed eller i sit virke eller på anden måde har udøvet en ekstraordinær indsats for miljøet.

Kender du en erhvervsvirksomhed, organisation eller en person, som gør en indsats for at fremme bæredygtig forbrug og produktion ved at præstere mere og bedre med mindre? Så har du nu mulighed for at nominere din kandidat til en fornem pris. Den eller det, som prisbelønnes skal have et nordisk perspektiv og virke i Norden og/eller i relation til parter uden for Norden.

Du kan nominere ved at udfylde et beregningsskema på www.norden.org. Der skal vedlægges højst én A4 sides begrundelse.

Fristen for nominering af kandidater er den 15. maj 2019.

I september offentliggøres de nominerede til Nordisk Råds Miljøpris og prisen bliver overrakt for 25. gang ved Nordisk Råds prisuddeling den 29.oktober 2019 i Stockholm Vinderen modtager 350.000 kr.

I 2018 blev Nordisk Råds Miljøpris tildelt til Naturressourcerådet i Attu for deres observationer af havmiljøet og forslag til forvaltningstiltag.

For yderligere oplysninger, se www.norden.org eller kontakt Departementet for Natur, Miljø og Forskning: pan@nanoq.gl. Tlf. 345000.