Stenbiderfiskeriet begynder på onsdag

Fiskeriet efter stenbider starter onsdag, den 10. april 2019 i forvaltningsområderne NAFO 1F, 1E og 1D.

Kvoten i forvaltningsområdet 1F, Qaqortoq, er på 130 tons. Kvoten i forvaltningsområdet 1E, Paamiut, er på 191 tons og kvoten i forvaltningsområdet 1D, Nuuk, er på 440 tons.

Den samlede TAC for hele Vestgrønland er på 1.300 tons stenbiderrogn, fordelt på syv forvaltningsområder.

Fiskeriperioden efter hunstenbiderens rogn vil for enkelte NAFO-områder maximalt være på 44 dage. Når det enkelte NAFO-områders kvoter er opfisket, lukkes fiskeriet. Hvis der er kvoterest ved fiskeriets ophør i et kvoteområde, overføres denne til næste kvoteområde.

For det tre nævnte NAFO forvaltningsområder stopper fiskeriet torsdag, den 23. maj 2019, kl. 24.00

Kontaktperson: John Biilmann, fuldmægtig. Departementet for fiskeri, fangst og landbrug. E-mail: johb@nanoq.gl