Naalakkersuisut vil fremme det nordiske samarbejde og erhvervsudvikling i Grønland

Nordiske flag

Naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq og Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen samt Departement for Udenrigsanliggender arrangerer 28. marts 2019 i Kuluturhuset Katuaq i Nuuk, Nordisk seminar om Nordisk samarbejde og erhvervsudvikling i Grønland.

 

Naalakkersuisut er glade for at Grønland også i år kan være hjemsted for et betydningsfuldt møde imellem samarbejdspartnerne i Norden.

 

Grønlands deltagelse i det nordiske samarbejde er en udenrigspolitisk platform for Grønland, hvor man bringer aktuelle politisk spørgsmål frem til debat. Det drejer sig bl.a. om grænsehindringer, arbejdsmarked, uddannelse, erhverv og turisme”, udtaler Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Vittus Qujaukitsoq.

 

Det er vigtigt at videreudvikle erhvervslivet i Grønland i disse år, og dette seminar understøtter på fineste vis Naalakkersuisuts vækstfremmende erhvervspolitik. Kun i dialog med omverdenen kan det grønlandske erhvervsliv sikre fundamentet for vores fælles økonomiske fremtid”, pointerer Aqqalu Jerimiassen.  

 

Erhvervslivet i Nordisk Samarbejde er hovedtemaet i det årlige Nordisk Seminar, der er arrangeret af tre departementer, departementet for Finanser og Nordisk Samarbejde, departementet Erhverv og Energi samt departementet for Udenrigsanliggender.

 

Naalakkersuisut vil med seminaret sætte fokus på det nordiske samarbejde og erhvervslivet i Norden. Kan de nordiske lande bidrage til at skabe gunstige forudsætninger for private investeringer og lånefinansiering til bolig-, erhvervs- og infrastrukturprojekter i Grønland og i de andre nordiske lande?

 

Naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq vil indlede seminaret og holde oplæg om Grønlands deltagelse i Nordisk Ministerråds arbejde og Grønlands formandskabsprojekt i 2020, som en del af det danske formandskab i Nordisk ministerråd 2020.





Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi, Aqqalu Jerimiassen vil holde et oplæg om modernisering og vækstpolitik.

Årets gæsteoplægsholdere omfatter Senior Director Søren Kjær Mortensen fra Nordisk Investeringsbank, Advokat Henrik Græsdal fra Elmann Advokat partnerselskab, Direktør Sverri Hansen fra Vestnordenfonden og Komitemedlem Per Buhl fra Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). Program for seminaret vedlægges som bilag.

Nordisk seminar 2019 bliver Live-streamet fra Katuaq i Nuuk. I kan følge med ved at trykke på linket: https://digitalimik.adobeconnect.com/nordiskseminar2019/

For nærmere info kontakt specialkonsulent fra Departement for Udenrigsanliggender Upaluk Poppel, upap@nanoq.gl

Hent programmet for seminar om Nordisk samarbejde og erhvervsudvikling i Grønland