Besejlingskontrakten på Pituffik er endnu engang givet til et amerikansk rederi

Det amerikanske forsvarsministerium har valgt at tildele fragtsejladskontrakten mellem Danmark og Pituffik/Thule Air Base til et amerikansk rederi. Det drejer sig om det amerikanske rederi Schuyler Line Navigation Company LLC. Det er således samme rederi, som fik tildelt opgaven i maj 2017.

Royal Arctic Line har oplyst, at de har budt på opgaven. De har således ikke vundet udbuddet. Det oplyses fra det amerikanske forsvarsministerium, at der var tre budgivere på kontrakten. Desuden orienteres det, at der er tale om en kontrakt, som kører frem til udgangen af september 2023.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger udtaler sig ”at det er særdeles ærgerligt, at det igen ikke var muligt at kontrakten kunne gå til et grønlandsk rederi”. Naalakkersuisoq fortsætter videre ”Naalakkersuisut vil overfor USA, sammen med det danske Udenrigsministerium, igen italesætte vigtigheden af grønlandsk nytte fra den amerikanske militære tilstedeværelse i vores land.”

For yderligere information kontakt Departementschef Kenneth Høegh på kenh@nanoq.gl eller på +299 565604