Befolkningen afgør, hvornår Grønland kan blive selvstændig

Debatten om selvstændighed var særdeles livlig, da Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq, mødtes med en gruppe borgere i Paamiut til et borgermøde i fredags. Blandt spørgerne kredsede spørgsmålene sig særligt om, hvordan den unge generation bedre kunne blive aktiveret i selvstændighedsprocessen - og intentionerne i sprogloven kunne blive bedre udnyttet.

I Vittus Qujaukitsoqs indlæg kom han ind på landets gode økonomiske udvikling, men han påpegede samtidig, at de gode resultater desværre overskygges af en række samfundsmæssige problemer, herunder ikke mindst den store gruppe af unge personer i aldersgruppen fra 17 til 25 år, som hverken er i arbejde eller i uddannelse.

Hvordan aktiverer vi vores unge?

Dette emne optog mange af spørgerne. En af dem var Lucia Grønvold, som spurgte:
”Vores land er på vej hen mod selvstændighed, men der er 2800 unge som står i stampe. Hvordan kan vi få dem aktiveret, da det er netop dem, som skal bære landet videre?”.

I samme boldgade bad Ulrik Mathiassen Naalakkersuisut overveje følgende:
”I dag benytter vi rigtig meget udenlandsk arbejdskraft, på trods af, at 2800 af vores unge hverken er i arbejde eller under uddannelse. Skulle vi ikke før vi bliver selvstændige vække os selv og få uddannet flere grønlandsksproget?”

Vittus Qujaukitsoq svarede de to spørgere:
”Jeg tror på, at hvis vi forpligter de unge, så vil de unge tage det som en betydningsfuld opgave. De skal gøres bevidste om, at det er muligt at tage hele ansvaret for vores land, så vi kan tage egne beslutninger for vores land”.

Vittus Qujaukitsoq fortsatte mere konkret:
”Dette kræver dog en stor indsats af os selv og vore børn. En indsats, som forpligter, og det er et ansvar, som først og fremmest forpligter børnene og de unges forældre. Man skal som forældre turde kræve noget af sine børn, blandt andet ved at aktivere dem og stimulere dem til at ville deres land det bedste og påtage sig et ansvar for, at Grønland udvikler sig i en gunstig retning. Og i den sammenhæng skal vi huske på, at vi er alle født med forskellige kompetencer, og de stærke sider skal dyrkes, for vi har brug for alle, de boglige, de kreative, de sproglige, de fysiske, de med gode hænder osv. Hvornår Grønland skal blive selvstændig er op til befolkningen.”

Herefter var der også en stor debat om sprogloven, hvor John Knudsen havde følgende spørgsmål:
”Hvornår vil man kunne blive betjent på sit eget sprog, når man henvender sig til offentligt ejede instanser, som for eksempel Tele og Nukissiorfiit - er sprogloven blevet ligegyldigt?”

Svaret fra Vittus Qujaukitsoq var, at vi har en sproglov, som har til hensigt, at man kan blive betjent på sit eget sprog, og der skal ikke herskes tvivl om, at loven skal håndhæves.

Andre emner, der blev spurgt ind til, var den voksende administration i form af et øget antal embedsmænd, hvor Vittus Qujaukitsoq tilkendegav, at det er Naalakkersuisuts hensigt at mindske administrationen.

Vi havde en livlig debat

Vittus Qujaukitsoq var meget tilfreds med borgermødet i Paamiut:

”Vi havde en meget livlig debat, hvor mange af borgerne kom med værdifulde og spændende synsvinkler på vores vej mod selvstændighed. Det ser jeg som et sundhedstegn, at borgerne i Paamiut engagerer sig så passioneret i sagen, og at de sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi i fællesskab bedst når målet”.

Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde var i Paamiut i dagene den 8. og 9. marts, hvor han – ud over borgermødet – var på en række uformelle besøg i henholdsvis Søfartsskolen, Sermersooqs kontor i Paamiut, Royal Greenland og det lokale museum.

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Natuk Lund Olsen, tlf.: 345412, mail nlol@nanoq.gl