WHO’s Verdensdag for Kræft

Mandag d. 4. februar er WHO’s Verdensdag for Kræft. Det er nødvendigt at sætte fokus på kræft, idet sygdommen er en af de hyppigste dødsårsager i dag. De seneste tilgængelige tal viser, at der alene i 2015 var mere end 170 nye kræfttilfælde i Grønland.

“Verdensdagen for Kræft er vigtigt, da den sætter fokus på en alvorlig sygdom, der berører mange mennesker hver dag. Samtidig er Verdensdagen en god anledning til at minde os allesammen om, at der er muligt at forebygge rigtig mange nye tilfælde af kræft ved at ændre livsstil f.eks. stoppe med at ryge eller dyrke mere motion”,
siger Naalakkersuisoq for Sundhed Martha Abelsen.

I Sundhedsvæsenet er Kræftplanen et af de initiativer, der er blevet igangsat de seneste år, som i fremtiden kan være med til at give et fald i dødeligheden. I kræftplanen er der flere fokusområder blandt andet bedre udredningsforløb, behandling og opfølgning for kræftpatienter.

“Det kontinuerlige arbejde med indsatsområderne i Kræftplanen skal fortsætte de kommende år, men samtidig har vi igangsat et arbejde med at evaluere flere delelementer af kræftplanen. Det gør vi fordi, at det er vigtig at finde ud af, om der er behov for justeringer i kræftplanen, således at vi kan gøre patientforløbene endnu bedre,” uddyber Naalakkersuisoq for Sundhed Martha Abelsen.

For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Inger Heilmann Larsen på tlf.: +299 539371 eller e-mail: ihla@nanoq.gl