Vi skal sikre de bedst mulige rammer for vore udsatte børn

Politisk ordfører for IA, Aqqaluaq B Egede, har i et indlæg i AG i dag stillet en række spørgsmål vedrørende reguleringen af døgninstitutionsområdet, og navnlig vedrørende samarbejdet med de selvejende døgninstitutioner, som jeg meget gerne vil besvare.

For det første er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er fuldstændig enig i vigtigheden af at sikre, at børns rettigheder overholdes, og dette emne ligger mig meget på sinde.

Dernæst vil jeg gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed for det arbejde døgninstitutionerne udfører. Det er vigtigt, at der kan skabes trygge rammer, også for de børn, der må anbringes uden for hjemmet i uvante omgivelser, og her gør de selvejende institutioner en stor indsats, som jeg på ingen måde ønsker at bremse.

Netop derfor er det af største betydning, at området reguleres på en måde, der både gør det muligt for de selvejende institutioner at eksistere under fornuftige rammer, og samtidig sikrer, at det offentliges penge bruges bedst muligt og til det formål, de er dedikeret til. Her er det afgørende, at der er fuld åbenhed om, hvad midlerne går til, og at det sker i samarbejde med kommunerne, som i sidste ende finansierer institutionerne gennem takstbetalingerne.

For at sikre dette stilles der i bekendtgørelsen nogle kvalitetskrav til døgninstitutionerne for, at de kan blive godkendt. Det er de samme krav, der stilles til såvel de døgninstitutioner, der ejes og drives af Naalakkersuisut, som de institutioner, der ejes og drives af kommunerne eller de selvejende. I det hele taget er det vigtigt at pointere, at det er de samme krav og rettigheder, som alle døgninstitutioner er undergivet, uanset ejerforhold.

Døgninstitutionens kvalitet vurderes inden for følgende temaer:

  1. Børnenes mulighed for uddannelse og beskæftigelse
  2. Børnenes mulighed for at blive selvstændige og understøtte relationer til familie og netværk
  3. Døgninstitutionens målgrupper, herunder indholdet i døgninstitutionens tilbud til målgruppen, samt børnenes indflydelse på egen livssituation
  4. Døgninstitutionens metoder og resultater, herunder pædagogisk, psykologisk eller familieterapeutisk praksis
  5. Døgninstitutionens organisation og ledelse
  6. Døgninstitutionens personalemæssige kompetencer
  7. Døgninstitutionens økonomi, herunder om der foreligger et regnskab, der er revideret af en godkendt revisor
  8. Døgninstitutionens fysiske rammer, herunder om de understøtter målgruppens behov og døgninstitutionens metoder
Det står således de selvejende institutioner frit for at bruge penge på udvikling af området, så længe det er tydeligt i budgetter og regnskaber, hvad pengene går til.

Aqqaluaq B. Egede anfører, at den nugældende bekendtgørelse om døgninstitutioner blev til uden en tilstrækkelig høring og involvering af parterne. Dette er jeg helt uforstående overfor. Ud over den sædvanlige høringsperiode på 5 uger, som fandt sted i juni 2017, blev der afholdt et 3 dages lovkursus i Nuuk for alle involverede parter, hvor også forstandere for døgninstitutioner var indbudt. Bekendtgørelsen blev herefter godkendt i Naalakkersuisut på et tidspunkt, hvor Aqqaluaq B. Egede selv var medlem.

Som det alligevel af og til sker, når en bekendtgørelse bliver anvendt i praksis, viste der sig en række uhensigtsmæssigheder, som bl.a. blev påpeget af de selvejende institutioner. Det drejede sig eksempelvis om, at der ikke var indsat overgangsbestemmelser, der gør det muligt for allerede eksisterende institutioner at leve op til de nye krav, herunder om at børn skal have eget værelse.

Disse uhensigtsmæssigheder blev der fulgt op på, og der blev lavet et udkast til en ny bekendtgørelse, hvor der er indsat overgangsbestemmelser. Dette udkast har været i høring i efteråret 2018, og der er kommet en række høringssvar, som netop er færdigbehandlede, så bekendtgørelsen kan blive forelagt Naalakkersuisut til godkendelse.

I udkastet til den nye bekendtgørelse er der således på opfordring fra flere af de selvejende døgninstitutioner bl.a. dispenseret for udgangspunktet om, at børn altid skal have deres eget værelse, til trods for at såvel MIO som Institut for Menneskerettigheder har udtalt sig imod en sådan dispensation. Jeg har været lydhør over for det argument, at der kan være situationer, hvor søskende ønsker at dele værelse, ligesom jeg forstår, at der skal være tid til at indrette de fysiske rammer, så de kan leve op til lovgivningen, og at dette ikke bare kan ske fra den ene dag til den anden. Det vil altid være en afvejning af modsatrettede hensyn, når der skal laves lovregulering af et område, men jeg synes, at vi har fundet nogle fornuftige kompromisser, hvor alle parter er blevet tilgodeset, men først og fremmest børnene.

For det er vigtigt for mig at understrege, at det altid vil være børnenes tarv, der skal komme i første række.

Martha Abelsen
Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet


For nærmere information kontakt ministersekretær Inger Heilmann Larsen på e-mail: ihla@nanoq.gl eller tlf. + 299 554160