Lancering af Tusaannga, Grønlands nye nationale borgerrettede telefon- og smsrådgivning

Tusaannga bliver lanceret onsdag d. 23. januar 2019 kl. 16.30-17.30 i Katuaqs Lillesal for alle interesserede.

Til lanceringen præsenteres Tusaanngas nye logo og de nye samlede telefonnumre til rådgivningen. Derudover vil der være taler, musik og en fremvisning af nye reklamespots.

Socialstyrelsen glæder sig til at kunne annoncere, at Tusaannga åbner officielt for nye udvidede åbningstider pr. 1. februar 2019.

Naalakkersuisoq Martha Abelsen udtaler: ”Det glæder mig, at vi med Tusaannga tager et fælles ansvar for vores medmenneskers ve og vel. Tusaannga er et stort skridt på vejen til at flere mennesker hurtigt kan få hjælp og rådgivning.”

 

Til lanceringen vil der være:

- Åbningstale ved Naalakkersuisoq Martha Abelsen

- Musik ved Ilinniarfissuaq 3.S kor

- Fremvisning af reklamespots

- Tale ved Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge

 

Der vil til arrangementet blive serveret kaffe, the og kage.

   

For yderligere oplysninger, kontakt AC-fuldmægtig Sille Wedege Nielsen    e-mail: swen@nanoq.gl