Ny aftale om indhandling af sælskind

KNAPK, Great Greenland og Naalakkersuisut har indgået ny aftale om indhandling af sælskind for 2019.

Der er aftalt følgende indhandlingspriser for 2019:
  • Netsider under 70 cm 275 kr.
  • Netsider over 70 cm 300 kr.
  • Grønlandssæler 400 kr.
Aftalen indebærer at indhandlingstilskuddene fastsættes til et fast beløb pr. skindtype i stedet for sidste års prismodel, hvor indhandlingspriserne steg med antallet af indhandlede skind.

Det er aftalt at parterne den 1. maj 2019 vurderer indhandlingen for de første 4 måneder af året med henblik på en tilpasning af aftalen for den resterende af året i forhold til den realiserede indhandling.

Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen udtaler: “Jeg er meget tilfreds med, at vi med den nye aftale har sikret højere indhandlingspriser. Jeg håber på den baggrund, at vi kan sikre Great Greenland A/S flere skind og dermed et styrket salg i det kommende år”.

Formand for KNAPK Henrik Sandgreen udtaler:
”Jeg er meget tilfreds med, at KNAPKs ønske om højere indhandlingspriser til vores medlemmer er blevet i mødekommet. Højere priser er en forudsætning for indhandling af flere skind.”

Bestyrelses formand for Great Greenland A/S Juliane Henningsen udtaler:
”Great Greenland A/S er glad for den nye aftale mellem parterne, da der er stor efterspørgsel for grønlandske sælskind, som vi håber fangerne kan levere. Vi åbner derfor op for flere indhandlingssteder og med højere priser. Derudover vil vi fortsat sikre fortællingen om og forståelsen af grønlandske fangsttraditioners bæredygtighed internationalt.”

For yderligere information kontakt:

Formand for KNAPK Henrik Sandgreen e-mail henrik@knapk.gl

Formanden for Great Greenland A/S’ bestyrelse Juliane Henningsen e-mail jh@acb.gl

Departementschef for Departementet for Erhverv og Energi Jørn Skov Nielsen e-mail jsn@nanoq.gl