Grønland – Alaska sammenkomst under Arctic Circle samlingen i Reykjavik

Naalakkersuisut var sammen med den amerikanske senator, Lisa Murkowski fra Alaska, Arctic Encounters som er den største politiske forsamling hvert år og tænke tanken Woodrow Wilson Center i Washington, D.C. værter for en reception under Arctic Circle forsamlingen i Reykjavik for deltagere fra Grønland og Alaska såvel som en lille gruppe VIP’s.

 

Sammenkomsten var arrangeret af Grønlands Repræsentation i Washington, D.C. sammen med de amerikanske samarbejdspartnere med det formål at samle de grønlandske og alaskanske deltagere under Arctic Circle. Grønland og Alaska har en hel del fælles interesser når det kommer til arktiske emner. Både Grønland og Alaska er begge vigtige fiskerinationer, begge har en del naturressourcer, rige på fælles traditioner og kultur og arbejder sammen for at forbedre og højne Arktiske interesser på den amerikanske politiske scene.

 

Arrangementet gav deltagerne fra Grønland og Alaska mulighed for at knytte tættere bånd og lære hinanden bedre at kende. Mange af deltagerne fra begge steder kender allerede hinanden igennem flere års samarbejde, men det er vigtigt at løbende holde kontakter og samarbejde ved lige. Den amerikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski er også en nyttig allieret og samarbejdspartner når det kommer til fremme af arktiske emner på den politiske front. Dette gælder lige så vel fora som Arctic Encounters som også arbejder for at højne Arktis som et vigtigt emne i USA og Woodrow Wilson Center, som Grønland har igangsat et samarbejde med, med titlen ”Greenland Dialogues” som vil fortsætte i 2019.

 

Naalakkersuisut var repræsenteret af blandt andet Departementschef for Udenrigsanliggender, Kenneth Høegh mens Inatsisartut var repræsenteret ved formand og næstformand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, Aleqa Hammond (NQ) og Sara Olsvig (IA).

 

For yderligere oplysninger, kontakt ambassadesekretær, Rebecca Joy Lynge, tlf. +1 202 431 1610, email: rejl@nanoq.gl

 

Rachel Kallander, Executive Director of Arctic Encounters, tlf. +1 206 334 4618, email: rachel@kallanderassociates.com

Formand for Arctic Circle Assembly og tidligere præsident for Island Ólafur Ragnar Grímsson



 

U.S. Senator for Alaska Lisa Murkowski




 

Direktør for tænketanken Woodrow Wilson Center’s Polarinitiativ, Mike Sfraga

 




Alaskanske Byron Nicolai der optræder




 

Departementschef for Udenrigsanliggender Kenneth Høegh