Erstatningsboliger for Nuugatsiaq og Illorsuit borgere er nu fordelt

Departementet for Boliger og Infrastruktur foretog torsdag d. 18. oktober 2018 en lodtrækning om fordeling af erstatningsboliger i Uummannaq til borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit. Lodtrækningen blev foretaget på nuværende tidspunkt for at borgerne kunne få nyt omkring deres kommende bolig.

 

I lodtrækningen deltog de borgere der opfyldte kriterierne for tildeling af erstatningsbolig jævnfør principperne fortildeling af erstatningsboliger.

 

Advokat Gedion Jeremiassen foretog selve lodtrækningen.

 

Byggelederen Vittus Karlsen fra 2S anmodede ligeledes borgerne om, at de af sikkerhedsmæssige hensyn ikke måtte færdes på byggepladsen. Byggepladsen er derfor lukket af med en bom, og der er opsat skilte der advarer mod at færdes på byggepladsen.

 

For yderligere oplysninger kan Jeanette Holding fra Departementet for Boliger og Infrastruktur kontaktes ved at ringe til telefonnumer: 345436, eller pr. e-mail: jeah@nanoq.gl