Konference: Pengespil, et problem i Grønland?

Tale ved Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning, Doris J. Jensen
(Det talte ord gælder.)


Kære Kolleger, Inatsisatutmedlemmer, kommunalpolitikere og alle I andre

Velkommen til den første konference i Grønland omkring pengespil. Jeg må indrømme, at jeg har selv været meget spændt på interessen for området. Derfor er jeg særligt glad for at se så mange beslutningstagere her i dag.

Konferencens mål er sammen at blive klogere på pengespil og om der er behov for, at vi gør noget anderledes, end vi gør i dag. Er der undervisning, forebyggelsesindsatser, lovgivning eller andet, vi kan gøre bedre end vi gør i dag.

Men ikke mindst kommer konferencen til at handle om fremtiden. Hvordan kan vi forvente at internetspil, e-sport og en tiltagende globalisering af spilområdet får af betydning for os og for vores befolkning.
Selvom det er den første konference, så er det ikke første gang pengespil har politisk bevågenhed. På forårssamling 2005 behandlede landstinget et forslag om stramning af lovgivningen for afholdelse af bingo mod kontantpræmier. Baggrunden for forslaget var blandt andet sundhedsudvalgets besøg i en af de mindre byer og dens bygder, hvor udvalget specielt blev opmærksomme på omsorgssvigt, uro og problemer i hjemmene som følge af spilleadfærden hos den voksne del af befolkningen.

Under landstingsdebatten var alle enige om, at omfanget af spil generelt, og specielt
bingospil, afstedkommer problemer i form af såvel økonomiske som sociale problemer, sidstnævnte
med fokus på omsorgssvigt. Forslaget blev ikke vedtaget, men Naalakkersuisut besluttede at iværksætte en undersøgelse omkring spilleadfærd i befolkningen og dens mulige konsekvenser.

Det førte til at pengespil kom ind i vores overvågning af befolkningens gennem befolkningsundersøgelsen blandt voksne og kom ind som et tema også i skolebørnsundersøgelsen i 2018.

Befolkningsundersøgelsen overvåger spil og andelen, der igennem livet og indenfor det sidste år har haft en adfærd omkring pengespil. Omfanget af problematisk spilleadfærd er steget. Samlet var omfanget af personer der på et eller andet tidspunkt af deres liv havde udvist tegn på problematisk spilleadfærd; 13 % i 2005 og 20 % i 2014. Stigningen ses specialt blandt unge mænd. Man definerer et folkesundhedsproblem som et problem, når det rammer mere 1 % af befolkningen, så der er derfor ikke tvivl om, at pengespil er et folkesundhedsproblem i Grønland.

Samtidig ved vi, at problemer med spil har sammenhæng med problemer med alkohol og hash og at flere der har oplevet overgreb eller omsorgssvigt som barn udvikler problemer med spil.
8 ud af 10 af os pengespiller en eller flere gange om året om penge. Det vil sige, vi spiller næsten alle sammen. Vi spiller jo for at have det sjovt ofte sammen med vores familie og venner. Spil er også en væsentlig indtægtskilde for sport og kultur. Er det nødvendigvis dårligt?
Pengespil er kommet formentlig for at blive – til gavn og glæde, men også for nogle til sorg og lidelse. Jeg håber, vi med konferencen kan dække hele dette spektrum.

Se program her