Tørret fisk og kød kan nu købes på brædter

Naalakkersuisut har den 30. august 2018 godkendt oplæg vedrørende dispensation fra enkelte bestemmelser i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 27. juli 1998 om levnedsmiddelvirksomheder, som betyder, at der dispenseres for salg af visse tilvirkede fødevare på brættet og af kødkontrollen af nedlagt vild.

Dispensationen træder i kraft den 1. september 2018 til udgangen af 2019.

- Med baggrund i koalitionsaftalen og henvendelser fra forskellige kommuner og aktører i fødevareerhvervet har Naalakkersuisut vurderet på enkelte bestemmelser af bekendtgørelsen om muligheden for, at gøre grønlandske fødevare lettere tilgængelige, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen.

- Det er mig en stor glæde, at fiskere og fangere kan nu få nu større mulighed for at afsætte deres tilvirkede fødevarer på brædter, hvor det betyder, at der vil blive et øget omsætning af grønlandske produkter, understreger Erik Jensen.

Som følge af dispensationen vil salg af følgende tilvirkede fødevarer være mulig fra brætterne: Tørret fisk og kød. Frosset fisk og kød. Saltet fisk og kød og røget kød og fisk.

Dispensationen omfatter efterfølgende bestemmelser:

§§ 3 og 26, stk. 8 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 27. juli 1998 om levnedsmiddelvirksomheder fra 1. september 2018, således, at der gives tilladelse til salg af visse tilvirkede fødevarer på brættet i form af tørret, saltet og/eller frosset fisk og kød, der er produceret af fanger eller fisker.

32, stk. 2 og 3 i samme bekendtgørelse, således at storvildt ikke længere skal underlægges kødkontrol for, at det kan sælges til detailvirksomheder som f. eks. slagter- og delikatesse afdelinger i dagligvarebutikker.

For på længere sigt at sikre fødevaresikkerheden og dermed folkesundheden, samt øge tilgængeligheden af grønlandske fødevarer, så vil Veterinær og Fødevaremyndigheden (VFMG), i forbindelse med en revision af den gældende lovgivning, udarbejde nye regler, således at disse vil være gældende når dispensationen udløber.

VFMG understreger at følgende bestemmelser stadig er gældende:

§ 17 fastætter, at produkterne ikke må være sundhedsskadelige ved salg eller overdragelse.

§ 22 fastætter, at produkterne skal transporteres hygiejnisk forsvarligt. Disse krav er de samme som fanger og fisker stilles på nuværende tidspunkt ved direkte salg af ferske produkter til forbrugeren.

Kontaktperson: uumasut@nanoq.gl