Tilbagekaldelse af Faaborg leverpostej på grund af udeklareret allergen


Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) meddeler, at Tulip Food Company tilbagekalder Faaborg Leverpostej. Der er påsat forkert bagsideetiket på produktet, hvor ingrediensen mælk ikke fremgår.

Hvilken fødevare:
Faaborg Leverpostej
Nettoindhold: 2 x 125 g
Emballering: Konservesdåse
Sidste anvendelsesdato: 23.05.2023 og 24.05.2023

Solgt i:
Butikker i Danmark og Grønland

Virksomhed, der tilbagekalder:
Tulip Food Company

Årsag:
Produktet er mærket med en forkert ingrediensliste. Produktet indeholder mælk.
Produktet er påsat bagsideetiket for Faaborg Baconleverpostej, men indeholder almindelig Faaborg Leverpostej. Den forkerte etiket sidder på plastfolien omkring produktet. På selve dåserne er mærkningen korrekt.

Risiko:
Personer med allergi overfor mælk kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser af produktet

Råd til forbrugere:
VFMG råder forbrugere, som har købt produktet, til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.