Isfjeld ud for Innaarsuit, Upernavik

Departementet for Natur og Miljø, der også har ressortansvar for Beredskabsområdet, er opmærksom på, at der ligger et stort isfjeld ud for Innaarsuit ved Upernavik.

Grønlands Beredskabsstab håndterer situationen og Departementet for Natur og Miljø følger situationen nøje.

Departementet for Natur og Miljø opfordrer borgerne i Innaarsuit til at følge anvisningerne fra det kommunale redningsberedskab og politiet.


Fakta om Grønlands Beredskabsstab
Grønlands Beredskabsstab består af Grønlands Politi, Arktisk Kommando, sundhedsmyndighederne og det kommunale redningsberedskab.
Grønlands Beredskabsstab koordinerer den operative indsats ved hændelser, der kræver deltagelse af flere myndigheder.


For yderligere oplysninger kontakt fungerende Departementschef Karen Motzfeldt, tlf. 34 60 19 / 56 08 10, e-mail karm@nanoq.gl.