Forlængelse af stenbiderfiskeri

Naalakkersuisut har i dag onsdag, den 23. maj besluttet, at forlænge stenbidersæsonen i flere forvaltningsområder.

Stenbidersæsonen i området NAFO 1F forlænges med 10 dage, således at sæsonen stopper først den 2. juni.

Stenbidersæsonen i NAFO 1E forlænges også med 10 dage, således at sæsonen stopper den 2. juni 2018.

Ligeledes stopper stenbidersæsonen i NAFO 1D den 5. juni 2018, og NAFO 1C den 8. juni.

Forlængelserne skyldes blandt andet storisens udbredelse indenskærs i Kap Farvel-området. Storisens tilstedeværelse i Sydgrønland har umuliggjort fiskeri efter stenbider i en længere periode.

Kontaktperson John Biilmann, AC-fuldmægtig, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Email: johb@nanoq.gl