To nye partier godkendt som opstillingsberettiget partier
Valgnævnet har den 16. marts 2018 godkendt Samarbejdspartiet og Nunatta Qitornai som opstillingsberettiget partier til det kommende valg til Inatsisartut
For at opfylde valglovens § 11. stk. 2 om at kunne opstille som nyt parti ved det kommende valg til Inatsisartut skal et nyt parti modtage erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved senest afholdte landstingsvalg. Ved valget til Inatsisartut i 2014 var der 29.201 gyldige stemmer - 1/31 udgør 942.
Valgnævnets Sekretariat kan oplyse, at Samarbejdspartiet og Nunatta Qitornai hver opfylder betingelserne i Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landstings § 11, stk. 2, da mindst 942 underskrifter opfylder kriterierne, hvorefter valgnævnet har godkendt partiernes gyldighed iht. § 11, stk.4.
Kontakt: Valgnævnets sekretariat Klaus Georg Hansen Tlf. 34 51 11 kgh1@nanoq.gl.