Vinterfangst 2018 for erhvervsfangst af rensdyr er forlænget

Det meddeles hermed, at vinterfangst 2018 for erhvervsfangst af rensdyr er forlænget i Nuussuaq halvøen, Akia-Maniitsoq, Ameralik, Qeqertarsuatsiaat, Qassit samt Neria.

Den begrænsede vinterfangst skal således forløbe til og med 25. februar. Baggrunden for forlængelsen er det ustadige vejr i den første halvdel af februar. Det understreges, at der ikke vil ske yderligere forlængelse.

På grund af de planlagte tællinger af rensdyr og moskusokser i starten af marts måned, er det ikke muligt med forlængelse af jagtperioden i fangstregion Sisimiut-Kangerlussuaq. Det er nødvendigt med fuldstændig ro for rensdyrene og moskusokserne i en periode på 14 dage op til tællingen med det formål at kunne gennemføre en vellykket tælling.

For nærmere information kan afdelingschef Amalie Jessen kontaktes på tlf.: 34 53 04,
e-mail: amalie@nanoq.gl.