Suka K. Frederiksen er tilbage efter endt sygeorlov

Det skal hermed meddeles, at Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Suka K. Frederiksen er tilbage efter endt sygeorlov og starter i dag mandag den 27. november 2017.

Naalakkersuisoq tager allerede til København i denne uge for at være medvært for den internationale højniveau konference 1. december hvor hun bl.a. skal holde oplæg om implementering af FNs 17 verdensmål om bæredygtig udvikling i Arktisk generelt og nationalt i Grønland.

Sammen med den danske udenrigsminister Anders Samuelsen og Færøernes Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender og Handel Poul Michelsen skal Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Suka K. Frederiksen sætte fokus på FNs 17 verdensmål og samspillet for en bæredygtig udvikling i Arktis. Arrangementet åbnes af Kronprins Frederik og Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Aqqaluaq B. Egede skal ligeledes holde et oplæg til arrangementet.

Se program her.

Suka K. Frederiksen har været igennem et længere sygdoms forløb og har været på orlov fra slutningen af august til i dag hvor Naalakkersuisoq Karl-Kristian Kruse har været stedfortrædende og varetaget hendes ressortområder.

”Jeg har glædet mig meget til at komme tilbage og starte med arbejdet igen. Det har været et svært og hårdt forløb, men er taknemmelig for behandling og støtte som jeg har modtaget. Jeg er meget motiveret til at sætte den videre politiske kurs og dagsorden indenfor Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug og jeg er klar til at løfte min del af ansvaret igen”. Udtaler Suka K. Frederiksen.

For yderligere information kontakt Kst. Departementschef Jacob Isbosethsen +299345152