Vi skal bekæmpe fattigdom og mindske ulighed

I anledning af FNs internationale dag for udryddelse af fattigdom udtaler Naalakkersuisoq Sara Olsvig:

FN bestræber sig med sin 17 verdensmål på at skabe en bæredygtig verden uden fattigdom (verdensmål nr. 1) og med mindre ulighed (verdensmål nr. 10). I dag d. 17. okto-ber er FNs Internationale dag for udryddelse af fattigdom. FNs budskab er, at vi skal stå sammen om at udrydde fattigdom i alle dens former og overalt.

Vi kan anskue målsætningen om bekæmpelse af fattigdom både internationalt og nationalt. Fra et nationalt perspektiv har Naalakkersuisut et mål om at forbedre levevilkårene og mindske uligheden i vores samfund. Naalakkersuisut har udarbejdet en redegørelse, som har fokus på forudsætningerne for at mindske uligheden og mulighederne for at fastsætte en fattigdomsgrænse. Redegørelsen vil blive omdelt i Inatsisartut under denne efterårssamling.

En fattigdomsgrænse er en metode og en måling, som kan være med til at konkretisere omfanget af fattigdom i vores samfund. En fattigdomsgrænse kan bruges til at identificere særligt udsatte grupper og til at målrette politiske indsatser. Fastsættelse af en officiel fattigdomsgrænse vil således synliggøre vores udfordringer omkring ulighed og fattigdom. Ligeledes kan en fattigdomsgrænse være et godt udgangspunkt for at fastsætte forpligtende målsætninger, så vi kan arbejde for at nedbringe omfanget af fattigdom.

En fattigdomsgrænse kan dog ikke stå alene. Fattigdom kan medføre alvorlige sociale problemer. Det er vigtigt at have fokus på, hvad årsagerne til fattigdom er samt hvilke konsekvenser det har for den enkelte familie og det enkelte menneske.  Fattigdom er et resultat af en bred mængde af samfundsmæssige faktorer. En virksom indsats mod fattigdom kræver således en helhedsorienteret politik. En politik der adresserer problemet gennem konkrete og sideløbende politikker og som styrker chancerne og mulighederne for socialt udsatte børn og voksne.

Det ligger mig dybt på sinde, at vi som samfund tager ansvar og arbejder for, at børn ikke skal vokse op i fattigdom. Børn der vokser op i fattigdom, lider afsavn. De kan opleve at blive marginaliseret, de har en mere risikobetonet sundhedsadfærd og de er i større risiko for en opvækst med vold, seksuelle overgreb og alkoholmisbrug. Ydermere har børn, der vokser op i fattigdom, øget risiko for selv at blive fattige som voksne. Der er således tale om en negativ social arv. Vi må arbejde hårdt for at bekæmpe dette.

Alle skal have mulighed for at udfolde deres potentiale og opnå en god levestandard. Dette skyldes både hensynet til den enkeltes livskvalitet og muligheder, men det er også et samfundsmæssigt hensyn. Hele samfundet taber, hvis befolkningens potentiale ikke bliver udnyttet fuldt ud, fordi nogle af den ene eller anden årsag ikke har adgang til eksempelvis social tryghed, god skolegang og beskæftigelse. Hvis vi skal komme ulighed og fattigdom til livs, er det helt afgørende, at vi formår at fremme værdier og rammer, der understøtter, at familier og samfund samarbejder om at give børn en opvækst, hvor de opnår de nødvendige sociale og faglige færdigheder til at mestre deres eget liv. Det er den bedste forebyggelse mod fattigdom.”

For yderligere oplysninger kontakt Ministersekretær Nina Jul Larsen på e-mail nina@nanoq.gl eller mobil 53 93 71.