Sikuki Nuuk Harbour åbnet

Se billedserie fra åbningen af den nye havn.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens tale ved åbning af den nye havn i Nuuk:

(De talte ord gælder)

Kære alle,

Det er en stor glæde for mig, på vegne af Naalakkersuisut, at står her i dag og tage del i en begivenhed, hvor vi sammen skal indvie Grønlands nye Atlanthavn. Vi realiserer i dag et mangeårigt ønske – en ny central atlanthavn, som vil få stor betydning for hele landets infrastruktur og udviklingsmuligheder.

Over hele verden tiltrækker havne investeringer og erhvervsudvikling. Når Royal Arctic Line ibrugtager deres nye containerterminal og administrationsbygning, vil det give mere plads til havnens nuværende og kommende aktører, sikre bedre faciliteter, samt mulighed for at vokse og øge aktivitetsniveauet.

Jeg vil på Naalakkersuisuts vegne gerne bringe en stor tak til både medarbejdere, direktion, bestyrelse i Sikuki Nuuk Harbour, for den store indsats. En tak skal også lyde til Peter Aarsleff og medarbejderne dér, for at varetage byggeriet. Tak også til de mange underleverandører, der har taget del i opførslen af vores nye havn.

Vores gæst Gustav Skifte kender om nogen havnen i Nuuk. Efter endt uddannelse blev Gustav i 1972 ansat som havneforvalter her i Nuuk. Efter en årrække som fisker kom Gustav i 1993 kom til det nystartede Royal Arctic Line – og var gennem 20 år måske det mest kendte ansigt på havnen, i en række forskellige stillinger i rederiet.

Med disse ord er det derfor en stor glæde, at jeg kan indvie vores nye Atlanthavn her i dag sammen med Gustav, som i så mange år har stået i spidsen for den daglige drift af havnen i Nuuk.

Forhåbentligt vil den nye Atlanthavn skabe udvikling og sammenhængskraft i landet i generationer fremover. Derfor er jeg glad for, nu hvor vi officielt skal indvie den nye havn, at Gustav har taget sit barnebarn Maalia med, som repræsentant for fremtidens Grønland. Maalia skal have æren at klippe det røde bånd.

På vegne af Naalakkersuisut ønsker jeg Sikuki Nuuk Harbour og Royal Arctic Line tillykke med deres nye arbejdsplads. Jeg er sikker på, at både I og resten af landet vil have glæde af vores nye havn.