Uddannelsesområdet er udfordret - men er i en positiv udvikling

Økonomisk Råd offentliggjorde deres seneste rapport torsdag den 14. september 2017.

I denne rapport fokuserede de blandt andet på uddannelsesområdet, hvor Rådet frygter, at Grønland mister flere årgange på grund af en langstrakt proces med den kommende uddannelsesreform.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke bliver tilfældet. Der er og vil fortsat være bevågenhed og initiativer på alle områder af uddannelsessektoren sideløbende med reformarbejdet.

Evalueringen af læreruddannelsen i 2015 bekræftede, at folkeskolen skal være det vigtigste indsatsområde i uddannelsessektoren.

Blandt andet derfor vil Naalakkersuisut arbejde for, at der er kvalificeret og uddannet personale i alle skoler. Derfor skal skoleledelsen i skolerne udvikles, ved at der bliver udbudt diplomuddannelse i ledelse for personale i skolerne. Samtidig mener Naalakkersuisut, at det er vigtigt, at styrke skole-hjem-samarbejdet.

De forskellige indsatser kan læses i Uddannelsesplan II, som kan hentes på: http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Uddannelse/NYUddannelsesplan%202017%20web.pdf

Ja, uddannelsesområdet er udfordret. Men vi skal helst ikke have for travlt med at placere ansvaret ét sted.  Derfor er det vigtigt, at vi tager et fælles ansvar – Naalakkersuisut, kommunalbestyrelserne, skolerne og forældrene”, udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris J. Jensen, og tilføjer:

 ”Selvom uddannelsesområdet er udfordret er det vigtigt at huske, at det også går den rigtige vej. På blot ti år, i perioden 2005 – 2015, steg andelen af aktive studerende efter folkeskolen med 98 %. Derudover steg andelen af gennemførte uddannelser med 55 %. Dette kan vi godt være stolte af”.

For yderligere information kontakt ministersekretær Rosa Thorsen rosat@nanoq.gl +299553303