Information om observation af isbjørne i området ved Nassuttooq

Departementet for Fiskeri og Fangst (APN) skal meddele, at der er observeret 2 isbjørne ved Nassuttooq området. Rensdyrjægere og ørredfiskere mv. skal være opmærksomme på isbjørnene.

APN har i denne pressemeddelelse vedhæftet ” Problembjørne i Grønland”, som skal følges til en hver tid.

Hvis man observerer isbjørnene, skal man straks kontakte jagtbetjenten, vagttelefonen hos APN eller politiet i Sisimiut.

APN kan ligeledes kontaktes udenfor normal telefontid på vagttelefon nr.: 482520

APN skal oplyse, at kvoten for fangst af isbjørn i Sisimiut-området er opbrugt.

 

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos:
Afdelingschef Amalie Jessen (+299) 345304, e-mail: amalie@nanoq.gl