Smitsom hundesygdom i Naajaat

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland, VFMG, har den 29. juni 2017 fået oplyst, at mere end 20 hunde i løbet af juni måned, er blevet aflivet i bygden Naajaat, nord for Upernavik.

Veterinær og Fødevaremyndigheden i Grønland har på baggrund af oplysningerne mistanke om, at der er tale om et udbrud af “hundesyge”.

De aflivede hunde havde følgende symptomer, inden de blev aflivet:

  • udtalt træthed
  • snot/flåd fra næse og øjne
  • kramper
  • smerter og
  • opkast

Derfor anbefaler VFMG, at alle raske hunde i Naajaat vaccineres, så hurtigt som muligt.

Det er særdeles vigtigt, at undgå kontakt mellem de enkelte hundehold.

Man skal passe sine egne hunde, og man skal bruge sine egne redskaber.

Læs mere nedenfor om, hvordan du skal forholde dig som borger og som hundeejer.

VFMG følger situationen, og opfordrer alle hundeejere og borgere i området til, at kontakte myndighederne med oplysninger om syge hunde.

Henvendelse: Skriv til VFMG, mail; uumasut@nanoq.gl, eller ring på telefon +299 34 50 00

VFMG anbefaler følgende til berørte borgere i Naajaat og nærliggende områder

Hundepladsen

  • Alle hunde skal holdes lænkede eller sættes i indhegning.
  • Indfangning eller evt. aflivning af løsgående hunde i bygden og nærområdet.
  • Tæver og hvalpe isoleres i indhegning/hundegård.
  • Dyr, der udviser symptomer på akut sygdom, skal aflives.
  • Fjernelse af afføring fra hundepladserne.
  • Hundeejerne bør kun håndtere deres egne dyr.
  • Kun personer med et specifikt ærinde må opholde sig på hundepladserne.

Håndtering af syge og døde dyr

  • Håndtering af syge dyr eller aflivede dyr bør ske iført éngangshandsker og støvleovertræk.
  • Døde dyr smides i plastiksække og køres til forbrænding eller brændes et sted væk fra hundepladserne.

Kan man se om en hund er smittet?

  • En hund kan i en periode, op til flere uger, være smittet med sygdom uden at udvise symptomer
  • Derfor skal man helst undgå kontakt mellem hundene, mens der er sygdomsudbrud i området.

Angående vaccination:

  • VFMG vil gerne understrege, at smitsomme virussygdomme hos hunde, hundesyge og parvovirus, kun kan forebygges med vaccination.
  • Vaccination eller antibiotika kan ikke helbrede hunde for virussygdomme, når de først er blevet smittet.