Status fra Sundhedsvæsnet

Efter næsten 14 dage med ekstra aktivitet i Sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykken i Nuugaatsiaq natten til søndag den 18. juni, er sundhedsvæsnets nu igen tilbage på normal driftsniveau.
-” Vi har hele i perioden haft ekstra folk i Uummannaq-området. Vi har haft indsat ekstra sygeplejersker, læger, portører og har bidraget med psykologer og tolke til kriseberedskabet”, fortæller styrelseschef Malene Marie Nielsen.
Udover at deltage i selve kriseberedskabet til håndteringen af situationen havde sundhedsvæsnet også ekstra bemanding sendt til sygehuset i Uummannaq. I dagene efter ulykken havde Uummannaq sygehus nogle af de evakuerede borgere fra Nuugaatsiaq til behandling for mindre skader. Sygehuset er nu igen tilbage til normal tilstand. Grundet det øgede befolkningstal i byerne Uummannaq og
evakueringsbyen Aasiaat kan der dog forventes ekstra ventetid på sundhedscenteret/sygehuset og tandplejen i begge byer.

Sundhedsledelsen fremhæver i øvrigt, at sundhedsvæsnets indsats er blevet koordineret i godt og tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenets katastrofeledelse, Politiets Grønlands Beredskabsstab (Med repræsentanter fra Politiet, Arktisk
Kommando, redningsberedskab) samt samarbejdspartnerne Air Greenland, Tele Greenland, Nukissiorfiit og Det Nationale Kriseberedskab.

Kontakt
Som borger kan du kontakte Selvstyrets hjælpelinje vedr. Nuugaatsiaq på:
nuugaatsiaq@nanoq.gl
Uummannaq sygehus kan kontaktes på: 95 12 11
Aasiaat sygehus kan kontaktes på: 89 22 11
Alle evakuerede kan til en hver tid spørge sig til råds hos sundhedsvæsnets personale i byerne.
For yderligere oplysninger kontakt
For yderligere information vedr. denne pressemeddelelse kontakt da styrelseschef Malene Marie Nielsen på: mamn@peqqik.gl