Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen på vej til rigsmøde i Danmark

Kim Kielsen Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den færøske Lagmand Aksel V. Johannesen og Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødes den 13.- 14. juni til det årlige rigsmøde, som i år foregår på Bornholm og Christiansø.

Formanden for Naalakkersuisut, Statsministeren og Lagmanden skal diskutere fælles spørgsmål om rigsfællesskabet.

Kim Kielsen udtaler:

”Jeg glæder mig meget til at mødes igen med min danske og færøske kollega.

Oven på det gode samarbejde som der nu er iværksat mellem Naalakkersuisut og det Færøske Landsstyre om oprydning af gamle færøske fiskeristationer, er miljøoprydning i Grønland helt sikkert et emne, som jeg vil berøre på rigsmødet.

Samtidig er det også vigtigt, at vi taler om rigsfællesskabet og løbende drøfter hvordan samarbejdet kan udvikles i lyset af både det, vi har til fælles, og vores bestræbelser for øget selvbestemmelse og selvstændighed.”

Traditionen tro afsluttes Rigsmødet med pressemøde. Dette sker på Christiansø, Grønningen, den 14. juni kl. 15.15.

Rigsmøderne er uformelle politiske drøftelser på regeringslederniveau.

Sidste rigsmøde blev afholdt i Grønland i 2016.

For yderligere oplysninger, kontakt ministersekretær Karen Motzfeldt på mobil + 56 24 50 eller e-mail karm@nanoq.gl