Alkohollov vil betyde bedre børneliv

Atassut Ungdom kritiserer forslaget til en ny alkohollov, og mener, at det vil betyde større ølsalg på det sorte marked og være til gene for turismebranchen. Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, svarer, at det er på tide, at vi som samfund gør op med os selv, hvem alkoholloven skal gavne:

Det er de samme stemmer, vi hører i debatten om alkoholloven. Stemmer, som ikke ønsker, at der skal være nogen form for restriktioner på alkoholområdet. Stemmer som argumenterer for, at stramninger ikke vil virke, på trods af, at Verdenssundheds-organisationen WHO netop anbefaler stramninger og restriktioner som effektive tiltag i forebyggelsen af alkohol. WHO’s anbefalinger er ikke grebet ud af den blå luft, de bygger på forskning i, hvilke indsatser der virker.

Jeg vil tale børnenes sag, både i dag på børnenes dag og alle årets andre dage. For lige nu hører vi ikke deres stemmer i debatten om et af vores allerstørste samfundsproblemer: alkohol. Og ja, vi ved med sikkerhed, at der er store problemer. Det bekræfter både politiet, social- og sundhedsvæsenet, og det viser al forskning på området. Vi behøver bare at gå en tur i byen omkring lønudbetaling, så kan vi se problemerne med vores egne øjne.

Børnetalsmandens rejserapporter viser, at børn og unge opfatter misbrug af alkohol som et rigtig stort problem på grund af de alvorlige svigt som misbruget fører med sig. Børnene fortæller om manglende opsyn og mangel på nærvær, sult og fysisk og psykisk vold.

Atassut Ungdom får de ændringer der foreslås i alkoholloven til at virke som enorme og voldsomme indgreb i den personlige frihed. Det mener jeg er en stor overdrivelse, for i realiteten vil forslaget ikke få den store betydning for almindelige forbrugeres mulighed for at købe alkohol. Derimod vil forslaget kunne få stor betydning for vores børn og unge.

Forslaget indeholder kun få ændringer i forhold til de åbningstider, vi kender i dag. Til gengæld vil forslaget gøre alkohol meget mindre synligt. Forslaget går på, at alkohol skal afskærmes, så det ikke er synligt i butikkerne, og at der skal indføres forbud mod reklamer, præcis som vi kender det fra tobaksområdet. Fra forskningen ved vi at synlighed har meget stor betydning for vores forbrug af alkohol, og at især børn og unge påvirkes af reklamer.

Det er rigtigt, at vi ikke kan fastsætte regler for udenlandsk markedsføring. Det mener jeg ikke skal afholde os fra at gøre noget ved markedsføring her i landet. Vi tillader heller ikke reklamer for tobak, så jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal tillade reklamer for alkohol.

I forhold til turisternes mulighed for at købe øl, som Atassut Ungdom nævner, er der i forslaget indsat en særlig bevillingstype som turismevirksomheder kan søge om, hvis de ønsker at servere alkohol for deres gæster.

Det overordnede mål med loven er at forhindre, at børn og unge får en tidlig alkoholdebut og ender i misbrug og at forebygge misbrug blandt voksne. Jeg anerkender fuldt ud, at der skal mere til, end en strammere alkohollov, hvis vi skal opnå dette mål. Men en strammere alkohollov er et skridt i den rigtige retning.

Det er nu, vi må handle, og vi må tage alle midler i brug. Vi må stå sammen om, at arbejde målrettet for at forhindre det udbredte misbrug i vores samfund, som ødelægger livet for så mange børn og unge.

For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Nauja Møller på mobil: +299 58 26 54 eller e-mail: nmoe@nanoq.gl