Kronik: Borgernes fokus er de nære ting

Af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen

I mit politiske arbejde er det vigtigt for mig, at møde befolkningen til borgermøder, besøg på arbejdspladser eller på tomandshånd. For det er når jeg møder folk og lytter til deres udlægning af deres hverdag, at jeg bliver inspireret til at arbejde endnu hårdere for at forbedre vilkårene for landets befolkning for at give vores børn en bedre fremtid.
Mit ønske om at holde fokus på befolkningens ve og vel får mig til at tænke på de borgermøder jeg har afholdt i Sisimiut, Ilulissat, Qasigiannguit og Aasiaat for et par uger siden. Under de borgermøder, mødte jeg forskellige og stolte borgere, der havde valgt at bruge en aften sammen med mig. Der var interesse for, at jeg kom for at fortælle om Naalakkersuisuts arbejde og mål for denne valgperiode, men også om mine tanker og håb for vores land og befolkning.

Lufthavne og erhvervsudvikling
Selvom jeg var i fire forskellige byer med forskellige forudsætninger, så havde borgerne samme interesse for at høre om Naalakkersuisuts planer om landingsbaner. I Ilulissat kan det ikke gå hurtigt nok med at forlænge landingsbanen for at de kan komme i gang med at udbygge hele serviceapparatet indenfor turismeerhvervet. Borgerne i Qasigiannguit ønsker, som servicekontraktområde, bedre trafikforhold. Og det er forståeligt. Lufttrafikken kan blive bedre eksempelvis med en kort bane.
Naalakkersuisut har Inatsisartuts opbakning til at udvikle lufttrafikområdet til gavn for hele landet. I første omgang udvides landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk og der anlægges en ny i Qaqortoq. Derudover har Naalakkersuisut fået til opgave af Inatsisartut at planlægge nye lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt, at undersøge muligheden for at anlægge mindre baner i en række byer i Vestgrønland. Vi mener i Naalakkersuisut, at lufthavnsbyggerierne vil fremme erhvervsudviklingen indenfor turisme, fiskeri og råstoffer og skabe økonomisk vækst og nye arbejdspladser i hele landet. Lufthavnene vil både give nye muligheder og binde vores store land bedre sammen.
Vi tror på, at en styrket trafikstruktur også vil åbne op for muligheder indenfor fiskerierhvervet. Det vil åbne mulighederne op for bl.a. at fragte fersk fisk til New York eller Paris. I Maniitsoq leverer fiskerne levende torsk til Royal Greenland, som bliver aflivet inde i fabrikken og frosset ned indenfor et par timer. Der er uanede muligheder, som kan benyttes, når bare rammerne er på plads.
Fiskerne i de fire byer efterlyser også løsninger og muligheder indenfor fiskeriet. Der var mange spørgsmål om indhandlingspriser på torsk og hellefisk, indhandlingsmuligheder og konkurrence, værdiforøgelse af de indhandlede fisk samt kvoter på indenskærs og udenskærs rejefiskeri – bare for at nævne nogle hovedpunkter.
Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv, og er en af de fire erhvervssøjler, som Naalakkersuisut ønsker at fokusere på i udviklingen af erhvervsområderne. En revision af fiskeriloven har været undervejs siden 2007, hvor et medlem på daværende tidspunkt ellers sagde i Inatsisartut-salen, at sådan en lov ville ligge klar på et øjeblik. De sidste 10 år har vist, at det er en stor opgave, som vi arbejder for at fremlægge her i efteråret. For at nå det mål samarbejder Naalakkersuisut med parterne i fiskerierhvervet for at skabe nødvendige rammer for, at fiskerierhvervet kan blive til endnu mere gavn for fiskerne og arbejdsmarkedet.

Flere i uddannelse
For at skabe vækst og udvikling i landet har vi brug for at flere får sig en uddannelse, især indenfor Naalakkersuisuts fire erhvervssøjler – fiskeri, turisme, råstoffer og landbaserede erhverv. Når man tænker på, at fiskeriet har været det vigtigste erhverv i Grønland i mange årtier, så er det tankevækkende at vi ikke har flere med uddannelse indenfor fiskerierhvervet, såsom fiskeriøkonomer m.v. Det er et område, som vi bør være bedre til at udvikle.
En borger i Sisimiut efterlyste flere uddannelsesmuligheder i Råstofskolen, så de unge havde flere valgmuligheder end de to linjer der er i dag. Det er klart interessant, men vi skal huske på, at der i dag kun er en enkelt mine og et par andre på vej. Jeg tror på, at Råstofskolens tilbud vil blive flere med tiden, når behovet i råstofbranchen vokser.
Der hvor der virkelig er behov for vores indsats nu, er at få endnu flere til at komme videre med en uddannelse efter folkeskolen. Vi har i dag en stor udfordring med, at kun 1/3 får sig en uddannelse. Vi har brug for, at flere tager en erhvervsuddannelse og vi har brug for flere akademikere. Vi har fået flere højtuddannede, men vi har brug for endnu flere.
Naalakkersuisut har derfor sat sig for, at gøre folkeskolen bedre, få flere i uddannelse og få nyuddannede hjem fra den store verden. Jeg blev spurgt, hvad vi har tænkt os at gøre for at få dem hjem. Det er et spørgsmål vi har haft i længere tid, og vi undersøger mulighederne. En ting er sikkert. Det skal være attraktivt for vores uddannede at komme hjem..

Usikkerhed om pensionsreformen
For mere end et år siden trådte pensionsreformen i kraft. Naalakkersuisut arbejder fortsat på at sikre vore ældre en tryg og værdig tilværelse i deres alderdom. Med pensionsreformen skal de ældre bl.a. have en pension, som ikke bliver udhulet pga. ægtefælles eller samlevers indkomst, og de skal have mulighed for biindtægt. Jeg blev derfor noget forbavset, da borgere i hver by jeg besøgt havde spørgsmål om pensionsreformens indhold. ”Kan jeg have biindtægt som pensionist?”, ”Kan det virkelig passe, at man kan få udbetalt pension uanset ægtefælles eller samlevers indkomst?”, ”Er pensionsreformen virkelig trådt i kraft?” var bare nogle af de spørgsmål der blev stillet.
En enkelt var blevet afvist i kommunen, fordi modtageren af henvendelsen ikke kunne svare på borgerens spørgsmål. Andre steder har modtagerne af spørgsmålene været lige så usikre.
Det er ikke meningen, at borgerne skal sidde tilbage med flere spørgsmål end man er kommet med, når man retter henvendelse til en offentlig myndighed. Offentlige myndigheder – kommunen i denne forbindelse – har pligt til at tage spørgsmålet til sig, og undersøge hvis man ikke har et rede svar. Jeg sagde derfor til de borgere der har stillet spørgsmål vedrørende pensionsreformens indhold, at jeg vil videregive deres spørgsmål og oplysninger til Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen.

Børns vilkår
Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.
Det er grusomme oplysninger, de fremmødte får præsenteret. En del udtrykker ubehag ved, at få dem fremlagt på den måde. Men som en taxachauffør i Aasiaat sagde efter borgermødet: ”Vi kan ikke pakke de oplysninger ind, når vi fortæller om den realitet vores børn lever i”. Og jeg er enig!
Jeg er derfor glad for, at Naalakkersuisut har igangsat rejseholdet, som rejser til byer for at behandle seksuelt misbrugte voksne med senfølger. Derudover har selvstyret og kommunerne flere tiltag indenfor børn- og ungeområdet, og helt konkret har vi Saaffik, som udvikler sammenhængende og tværfaglige udrednings- og behandlingsforløb for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.
Jeg er klar over, at der stadig er mange børn, der lever et svært liv; børn der har brug for hjælp. Det må vi ikke vende ryggen til, hverken som nabo, som familiemedlem eller hos myndighederne. For vores børn er vores fremtid, og vores alle sammens pligt som borgere er at gøre livet lettere for vores børn, end det har været for os selv, vores forældre og deres forældre. Samtidig skal vi også huske på at det går godt for mange familier.

Vi ønsker at høre din mening
I vores vej mod selvstændighed er det vores opgave som Naalakkersuisut i fællesskab med borgerne at fjerne stenene på vejen, for at give vores efterkommere mulighed for at tage en beslutning om, hvordan vores land skal blive selvstændigt. Vi har mange udfordringer, som vi arbejder så ihærdigt for at løse. Men selvstændighed er ikke kun et politisk emne, som politikerne har eneret til at debattere. Selvstændighed er for alle borgere i Grønland. Det handler om dit og mit liv, men ikke mindst vores børn og børnebørns liv. Vi har brug for at høre jeres holdninger.
Naalakkersuisuts opgave er at se på helheden og finde løsninger, som er til gavn for hele landet og for hele befolkningen. Men hænger det sammen med hvad befolkningen siger om deres udfordringer i dagligdagen? Jeg har derfor, ligesom de andre medlemmer af Naalakkersuisut, planer om at komme til andre byer og bygder i den kommende tid. Jeg glæder mig til at møde endnu flere borgere i deres lokalsamfund, så jeg kan fortsætte med at fortælle om Naalakkersuisuts arbejde samt mine tanker og holdninger med mine egne ord. Ikke mindst glæder jeg mig til at høre hvad du har på hjertet. For det er det, der inspirerer mig til at fortsætte mit politiske arbejde.